Adfærdsdesign - med Thomas Christensen

I dette afsnit har vores vært Ulrik Nerløe besøg af adfærdsøkonom Thomas Christensen fra Bro Behaviour. De taler om adfærdsdesign, hvordan du kan bruge det i HR og ledelse, hvorfor er der så mange, der er interesserede i det og hvori ligger værdien for dig i HR til at blive langt mere bevidst omkring hvad adfærdsdesign er. I lyset af den nuværende coronakrise, så giver Thomas også nogle helt konkrete bud på, hvordan du i denne tid kan hente hjælp i og bruge adfærdsdesign. Thomas designer, gennemfører og måler på test af nudgegreb, og alt, hvad han foretager sig, er forankret i hans omfattende viden om adfærdsteori. Thomas har bl.a. løst opgaver for Novo Nordisk, Totalkredit og Københavns Kommune og er en eftertragtet oplægsholder på konferencer og i organisationer, der gerne vil blive klogere på medarbejderes og kunders adfærd - og blive i stand til at påvirke den.

Om Podcasten

HR in Business er DANSK HR’s podcast om HR og ledelse. Det handler om HR, der skaber værdi og gør en forskel i din organisation. Værten har hver gang en gæst i studiet, hvor de taler om et relevant og aktuelt emne. Gæsten deler ud af sine erfaringer og viden, der balanceres mellem teori, strategi og praksis og du får praktiske eksempler og konkrete værktøjer. Når du har lyttet til podcasten, har du fået fornyet inspiration og konkrete gode råd og tips, der klæder dig på til at skabe værdi og gøre en forskel i din organisation. DANSK HR er Danmarks største professionelle, uafhængige, netværksbaserede HR-organisation for HR-direktører, HR-chefer, HR Business Partners, HR-ansvarlige og HR-konsulenter. HR-afdelingen skal sikre virksomheder kompetente medarbejdere og skabe grobund for økonomisk og personalemæssig stabil udvikling. DANSK HR er HR-afdelingernes HR-videncenter, som gennem høj faglighed, aktuel viden, rådgivning og netværk understøtter alle medlemmer og deres virksomheder i det daglige HR-arbejde med at forbedre konkurrenceevnen.