Episode 7: Er du mere udsat når du er transkønnet og hjemløs?

Hus Forbi sælger John John har inviteret den transkønnede sælger Jamie og initiativtageren til LGBT+ i Hjemløshed, Tine Vesterbøg, i studiet til en snak om det at være transkønnet og hjemløs. Som transkønnet er man i en udsat position, og selvom vi ikke har statistikker fra Danmark der belyser det, så er det en større risiko for, at man som transkønnet ender i hjemløshed. Hvilke udfordringer har Jamie haft som transkønnet hjemløs? Og hvad kan man mere generelt gøre for at hjælpe transkønnede hjemløse? Lyt med og få et sjældent indblik i en minoritets udfordringer.Jingle: Kasper Hedegreen - I've got no home med indtaling af Thomas, sælger 1383

Om Podcasten

Vil du kunne overleve uden en krone på lommen og intet sted at bo? Og hvad tror du der skal til for at bekæmpe hjemløshed og fattigdom i Danmark? Hus Forbi Podcast er Danmarks eneste radioprogram, hvor Hus Forbi-sælgere, hjemløse og socialt udsatte sidder bag mikrofonen. Her deler de deres historier og holdninger og interviewer kendte, politikere og taler med andre udsatte om livet på gaden. Et liv de færreste stifter bekendtskab med.