S1E1. En mand kommer til byen

Huset Færch - En podcast af Frihedsbrevet

Kategorier:

En kold decemberdag dukker en mand op på chefredaktør Mads Brüggers kontor i indre København. Iført en sort frakke, en sort borsalino-hat og med en stemme, der giver mindelser om 1950’erne og en overklasse, der var engang, har Erik Færch en dramatisk historie, han gerne vil fortælle. En historie om, hvordan hans familie er blevet ødelagt og hvilke omkostninger, det har haft. Erik Færch fortæller også, at han i al hemmelighed har optaget bestyrelsesmøder, familiesammenkomster og afgørende møder i Færch-dynastiet gennem de sidste mange år, som nu kan kaste lys over det, som Erik Færch kalder sandheden om Huset Færch.See omnystudio.com/listener for privacy information.