Det støver stadig (1962) - En Henrik og Jan Podcast

Huset På Christianshavn og gamle danske film podcast. Kronologisk gennemgang. - En podcast af Jan & Henrik - Fredage

Kategorier:

Jan og Henrik snakker om Det støver stadig fra 1962. Kronologisk gennemgang af filmen. www.janoghenrik.dk/ www.henrikogjan.dk/ En ny dag gryer. Solvænget vågner op til en ny dag. Vicevært Alf Thomsens (Dirch Passer) talende vækkeur dikterer et hårdt dagsprogram for ham: Kl. 7. 30 oliefyret renses, kl. 8.15 fejning af fortovet, kl. 8. 45 besøg hos tandlægen. Mens han er godt i gang med fejningen, begynder opgangens mandlige beboere, at begi' sig på arbejde og den altfavnende Alf får tid til at præsentere beboerne: Tim Feddersen (Karl Stegger) 2. Sal tv. kommunal embedsmand: Spiser for meget, laver for lidt. 1. Sal tv.: Thorbjørn Hansen (Ove Sprogøe) postassistent: Kører på rød Scooter, gift med fru Rigmor (Bodil Udsen) - opgangens dominerende hersker. Parco Johansen (Henrik Wiehe) 2. Sal th: Skilt for nylig, bor hos sin mor. Han er brugtbilsforhandler, kører i sportsvogn, med for mange hestekræfter, prøver at nedlægge Mona Lisa Jacobsen (Hanne Borchsenius), som er journalist ved ugebladet "Alt for alle" Hun bor på kvisten. St tv.: Arne Henriksen (Søren Elung Jensen) salgschef. Hans kone Bodil (Helle Virkner) er tandlæge. Hun har optaget sit gamle erhverv og har for nyligt åbnet en klinik i ejendommen. st. th.: Viggo Svendsen. (Henning Palner). Her hersker der nervøsitet. Lene, hans kone (Beatrice Palner), skal snart føde. Samme aften afholdes den første generalforsamling i boligforeningen "Solvænget". Beboerne har, med kommunens støtte, købt ejendommen. Hertil har man inviteret viceborgmesteren (Olaf Ussing) for at takke for hans støtte. Thorbjørn og Feddersen har et skænderi om, hvem der skal byde ham velkommen. Alf demonstrerer en automatisk talerstol der indeholder mange indbyggede snurrige finesser for Mona Lisa. Den skal bruges for første gang på generalforsamlingen. Tidligere på dagen har Mona Lisa en samtale med sin redaktør og hun lover ham, (Asbjørn Andersen) at hun snart vil finde nyt stof til bladet, men hun er gået tom for ideer. Under samtalen fostres der en ide, og hun lover redaktøren, at han skal få 4 artikler inden søndag. De skal alle handle om "Hvor selvglade mænd er". Ved generalforsamlingen aflægger Feddersen, som formand, årets beretning, herunder regnskab om, hvordan de har skaffet midler til at købe ejendommen: Alf solgte sin store modeljernbane, Rigmor Hansen er blevet bestyrer af en Quickvask, Svendsens svigermor kautionerede for et banklån, og Parco's mor præsterede udbetalingen. Feddersen beretter, at overskuddet bl.a. er brugt til indkøb af et flot springvand og man ønsker viceborgmesteren skal indvie dette. Dagen oprinder. Alf's talerstol er på plads, men midt under indvielsen opstår der misforståelser, og vandet springer lystigt, og Alfs talerstol går totalt amok. Umiddelbart efter denne episode, indkaldes der til en storstilet hjemmeværnsøvelse, og her mødes gamle venner og fjender. Feddersen udsættes for den værste tortur, som tænkes kan: - Han holdes isoleret fra sin madpakke- . Thorbjørn og Alf må udklæde sig som brudepar for at slippe gennem fjendens linjer. På hjemmefronten tager fruerne deres egen raffinerede hævn over Parco, så han gør sig selv til grin. tekst fra Danskefilm.dk