Hold da helt ferie (1965) - En Jan og Henrik Podcast

Huset På Christianshavn og gamle danske film podcast. Kronologisk gennemgang. - En podcast af Jan & Henrik - Fredage

Kategorier:

Jan og Henrik snakker om Majorens oppasser filmen, fra 1965. Kronologisk gennemgang af filmen. www.janoghenrik.dk/ www.henrikogjan.dk/ Den fortravlede forretningsmand Søren Justesen (Axel Strøbye) der er plaget af sviger moderen Fru. Jensen (Else Marie Hansen), og børnene Lisbeth (Sisse Reingaard), Bente ( Bente Messmann), for slet ikke at tale om hans plagsomme nabo Kærbo (Karl Stegger), som han udkæmper en drabelig vandkamp med over hækken. Søren beslutter efter at have set en campingvogn på en tankstation, at sådan en må familien have. Ferien står for døren, og børnene har deres egne planer, Lisbeth skal til England med skolen, og Bente skal på spejderlejr, og svigermor vil sikkert betakke sig for at campere. Søren glæder sig til, at holde ferie alene med sin kone Marianne (Lily Broberg) men ak sådan skulle det ikke være, Lisbeths Englandstur går i vasken, og Bente melder afbud til spejderlejren, da campingvognen står for døren. Svigermor syntes det er en glimrende ide, så hun inviterer sig selv. Og sådan gik det til, at fra at være alene, var de pludselig fem. Ved skæbnens lunefulde spil dukker Sørens plagsomme nabo op på samme campingplads, sammen med fruen (Ebba Amfeldt) og sønnen Kim (Christoffer Bro), og tilmed bliver de naboer, så kan stridighederne hjemme fra vejen fortsætte, indtil svigermor får dem forsonet. De unge derimod har ingen problemer, de har et godt øje til hinanden, uden at forældrene ved noget om det. Campinglivet med sine fornøjelige bekendtskaber, og vanvittige situationer, som familien kommer ud for, kan mange nok nikke genkendende til. Den opfindsomme svigermor sørger for at datter og svigersøn intetanende sendes på en lille ekstra ferie, da det endelig går op for hende, at de egentlig gerne vil være alene, bare for en gangs skyld. Men hvordan klarer de sig (Søren) alene uden noget at brokke sig over. ? Tekst fra Danskefilm.dk