Smukke-Arne og Rosa (1967) - En Jan og Henrik Podcast

Huset På Christianshavn og gamle danske film podcast. Kronologisk gennemgang. - En podcast af Jan & Henrik - Fredage

Kategorier:

Jan og Henrik snakker om Smukke-Arne og Rosa fra 1967. Kronologisk gennemgang af filmen. janoghenrik.dk/ henrikogjan.dk/ En hårdt såret engelsk talende mand (Baard Owe) vakler ind i Københavns aktiebank. Han lejer en bankboks, hvor han anbringer en medbragt mappe - Box nr. 25 - hans forsøg på, at slippe fri for sine forfølgere mislykkes. Han bliver skudt igen, men inden han dør, dropper han boks nøglen i en kloak. Arne Herluf Jensen alias Smukke Arne (Morten Grunwald), er i retten, hvor dommer Winther (Emil Hass Christensen) har en sag på ham. Smukke får lov til at træde af på naturens vegne, under skarp bevogtning af 2 kriminalbetjente (Carl Ottosen og Gunnar Lemvigh), det lykkes ham imidlertid at undslippe. Samtidig udspiller der sig et drama på dommer Winthers kontor: Efterretningstjenesten har fået et tip om, at den mappe som opbevares i bankboksen indeholder 2 millioner illegale dollars og for at undgå diplomatiske forviklinger, kan de ikke indblandes. Dommer Winther anbefaler varmt Smukke Arne, som værende manden der kan klare de paragrafer. Winther opsøger Smukke på hans bopæl i Snaregade 13, hvor kan træffer Rosa (Judy Gringer), der pusler om sine altankasser. Winther fører hende til efterretningstjenestens kontor, hvor hun får forelagt planen om at bryde ind i banken og hente pengene. Smukke tager udfordringen op, men får samtidig at vide, at aktionen ikke er helt ufarlig. Men Smukke tænker hurtigt. Mens Rosa orienterer sig i banken, samler Smukke et helt filmhold - Projektor film, der skal være ham behjælpelig med at bryde ind i banken, under dække af en filmoptagelse i -og udenfor banken. Smukkes plan betager instruktøren (Poul Bundgaard). Han synes, at det er en god historie og at Arne kunne blive en god skuespiller. Under hele aktionen overvåges de af de fremmede agenter (Willy Rathnov og Jørgen Kiil). Agenterne har fået tilbudt at være med som statister og under aktionen træder de frem som dem selv, og så kommer der gang i handlingen. tekst fra Danskefilm.dk