Styrmand Karlsen (1958) - En Jan og Henrik Podcast

Huset På Christianshavn og gamle danske film podcast. Kronologisk gennemgang. - En podcast af Jan & Henrik - Fredage

Kategorier:

Jan og Henrik snakker om Styrmand Karlsen filmen fra 1958. Kronologisk gennemgang af filmen. Den gamle pensionerede kaptajn Hammer (Johannes Meyer) hyres af skibsreder J.C. Lemborg (Emil Hass Christensen) til at sejle 'Høegh Belle', en af hans skibe, til en ø ved Afrikas kyst, hvor Hammer løb på grund 10 år tidligere. Derfra medbragte han en sten, som viste sig at indeholde uranit. Hammer hyrer Knud Karlsen (Frits Helmuth) som styrmand, Bøgelund (Dirch Passer) som skibskok, og Olsen (Ove Sprogøe) som matros. Lemborg har en uregerlig søn Robert (Ebbe Langberg), som han sender med på turen. Robert har haft et forhold til Karlsens veninde Anne Marie Bøgelund (Ghita Nørby), som har fået følger. Den forkælede Robert får en hård tid ombord og da Karlsen erfarer, at det er ham, der er far til Anne Maries søn, kommer det til et opgør. Hammer finder sin ø 'Pearl Island' og møder øens dronning, Victoria (Clara Østø), han forsøger at købslå om de underlige små sten, som han siger, skal bruges til brevpressere. Den sorte politichef (Karl Stegger) byder på et festligt spil billard med Bøglund og Olsen. Styrmand Karlsen forelsker sig i den yndige prinsesse Bibiana (Tove Wisborg). Juleaften udbryder der brand ombord på 'Høegh Belle' og her viser Robert, at han er blevet voksen. Vel hjemme i Danmark, dukker Bibiani op og bekendtgør at statsrådet har bestemt, at Knud Karlsen skal være hendes prinsgemal. tekst fra Danskefilm.dk