Jeg håber ikke vi skal ses igen

Når vi fejrer nytår, kigger vi frem mod alle de ting vi håber på og vil forsøge at forløse i det år som kommer. Men nogle gange er håbet ikke livfuldt og løfterigt, men et håb om en afslutning. "Hvorfor liv for enhver pris" stod der i mailens emnefelt som programmet fik for et par uger siden. Mailen kom fra en kvinde, der ligger i sin seng og gerne vil have sit liv afsluttet. Som tidligere hospitalspræst er Karsten særdeles bekendt med ønsket om at komme herfra, og han har ofte på opfordringer fra patienter, bedt en bøn om at sengen på hospitalet måtte stå tom næste dag. Vi kigger i programmet på alle de håb og drømme der hører fremtiden til. Også de håb der ikke fejres med nytårsraketter og champagne. Rigtig godt nytår. Panel: Vita Andreasen De fire kirker på Fyn. Karsten Møller Hansen Tårnby Kirke i København. Sylvester Roepstorff Snostrup og Oppe Sundby kirke. Vært: Iben Maria Zeuthen. Producer: Christoffer Rauff Heide.

Om Podcasten

Vi vil allesammen gerne gøre vores bedste. Men det er ikke altid vi ved hvad det bedste er. Og hvem spørger vi når vi er i tvivl? Hvad med at spørge det, ifølge kristendommen, mest perfekte menneske? Jesus. Hvad ville han have sagt til dig i den situation du står i? Og hvis ikke han kan komme op med noget fornuftigt, hvorfor i alverden fylder han stadig så meget i vores kulturhistorie og i vores folkekirke? Hvad ville Jesus have sagt: for dig der elsker Jesus, dig der ikke ved hvem Jesus er, og dig der leder efter argumenter for hvorfor vi overhovedet nogensinde har fundet på at lave radio om ham. Du altid kan skrive dine spørgsmål til [email protected]. Vært: Christoffer Emil Bruun.