Hvem er Drew Sycamore? 1:2

I en mørk lade i den lille by Hvilsom Nordjylland kan man ofte i 1990´erne høre en lille pige skråle med på Christina Aguilera og Avril Lavigne. Pigen hedder Michelle Katarina Drew, og hun drømmer om en dag at blive sanger. Hun ved bare endnu ikke, hvor stor en stjerne, hun faktisk ender med at blive. Hun ved heller ikke, at hun for at nå dertil først må igennem en hård kamp for at overvinde sceneskræk, en overraskende international succes med et skoleprojekt og en stor, altopslugende sorg. Medvirkende: Drew Sycamore. Redaktion: Pelle Peter Jencel, Morten Narvedsen, Bastian Bak, Maja Rathmann Mølbak og Karen Albertsen. Programansvarlig: Søren Bygbjerg.

Om Podcasten

Hør alle afsnit i DR Lyd. HVEM ER egentlig bag den musik vi spiller, hylder og elsker hver eneste dag på P3? Og hvilke dramaer, drømme og eventyr gemmer sig i turen fra øvelokalet til landets største scener? Dyk ned i detaljerne og ind i historierne bag musikken, når nogle af de vigtigste navne i dansk musik fortæller deres historie.