Hvem er Drew Sycamore? 2:2

En nat i 2016 er store dele af den danske musikbranche samlet til fest hos et stort pladeselskab i det indre København. For nogle bare en god fest; for Drew en fest, der skal få afgørende betydning for resten af hendes liv. På én aften bliver frøene sået til hendes første turne, en pladekontrakt og et endelig opgør med sceneskrækken. Men til festen møder hun også to mænd, der på hver sin måde får stor betydning for pigen fra Hvilsom. Den ene skriver hun et kæmpehit med, den anden bliver hendes livs kærlighed. Medvirkende: Drew Sycamore. Redaktion: Pelle Peter Jencel, Morten Narvedsen, Bastian Bak, Maja Rathmann Mølbak og Karen Albertsen. Programansvarlig: Søren Bygbjerg.

Om Podcasten

Hør alle afsnit i DR Lyd. HVEM ER egentlig bag den musik vi spiller, hylder og elsker hver eneste dag på P3? Og hvilke dramaer, drømme og eventyr gemmer sig i turen fra øvelokalet til landets største scener? Dyk ned i detaljerne og ind i historierne bag musikken, når nogle af de vigtigste navne i dansk musik fortæller deres historie.