Det mystiske kinesiske skib i Kattegat

Hvis du vil vide mere - En podcast af Jyllands-Posten

Midt i Kattegat har det kinesiske fragtskib “Yi Peng 3” kastet anker – lige mellem Danmark og Sverige. Siden tirsdag aften har det danske forsvar mandsopdækket skibet. “Yi Peng 3” har tiltrukket sig stor opmærksomhed som følge af dets rute og bevægelsesmønster over netop de to undersøiske kabler, der de seneste dage er blevet beskadiget i Østersøen. Jyllands-Postens journalist og fotograf sejlede onsdag helt ud til det kinesiske fartøj i Kattegat for at komme i kontakt med kommandobroen over radioen. Meldingen fra det kinesiske skib lød, at det ikke har tekniske problemer. I stedet afventer de en ordre fra »firmaet«. Men hvad ved vi egentlig om det kinesiske skib? Og hvor sårbart er Danmark for sabotage på kritisk infrastruktur ude på havets dyb?    Gæst: Jette Elbæk Maressa, sikkerhedspolitisk korrespondent på Jyllands-Posten Vært: Jacob Grosen  Tilrettelæggelse og klip: Mathias Bonde  Lyddesign: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen  Lydoptagelse: Klare Trebbien og Benny Kjølhede Foto: Benny Kjølhede   Der er lånt klip fra DR, TV 2/Bornholm og Ekstra Bladet til dagens episodeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Visit the podcast's native language site