#8 Idrætsparken i december: Vigtige Ole Madsen-mål og velgørende Five-a-Side-stævner
Hvis tribunerne kunne tale - En podcast af Torkil Fosdal

Julemåneden var ikke den travleste i Københavns Idrætsparks historie, og kun én gang har Danmark spillet hjemmelandskamp i julemåneden. Den var til gengæld uhyre vigtig, for hvis Danmark kunne besejre Luxembourg i december 1963, ville man være blandt de kun fire hold i Nations Cup-slutrunden. Gennem ca. 40 år var Stævnets Five-a-Side-stævner derimod en fast tradition i Idrætsparken, hvor der hvert år blev indsamlet mange penge til velgørende juleformål. Og af og til eksperimenteret med spøjse turneringsregler!