Hvordan går det?

Kom ud af hovedet og ind i livet med Pia Callesen

af Hvordan går det? | Udgivet 12/1/2020

Kan man komme til at være for meget oppe i sit eget hoved? Det kigger vi nærmere på i dette afsnit af vores podcastserie 'Hvordan går det?', hvor vi får besøg i studiet af psykolog Pia Callesen. Pia har en ph.d i metakognitiv terapi og står i spidsen for den psykologiske klinik Cektos, der tilbyder forskellige forløb i metakognitiv terapi. Metakognitiv terapi adskiller sig fra kognitiv terapi ved at fokusere på at skyde bekymringer og negative tanker til hjørne, når de skulle opstå, og i stedet gemme dem til et tidspunkt, hvor man tillader sig at dykke ned i sine bekymringer.Hvordan terapiformen virker kan du bliver klogere på i afsnittet, hvor vært Jens Horth-Larsen og Pia Callesen også diskuterer, hvor meget indadvendt granskning, der egentlig er sundt, og om for meget er direkte skadeligt for ens mentale sundhed.

Om Podcasten

Vi har aldrig haft bedre forudsætninger for at have det godt. Men har vi det godt nok? Alt imens vi aldrig har været friere, rigere og mere forbundne, bliver flere og flere ramt af stress, depression og angst. Mange af os har en følelse af, at vi ikke har helt styr på livet. At vi er for meget oppe i vores eget hoved og halter efter det meningsfulde og lykkelige liv. At livet er dét, der sker lige nu og her, mens vi har travlt med at lægge andre planer.I “Hvordan går det?” undersøger Jens Hjorth-Larsen, hvordan danskerne egentlig går og har det, og hvordan vi kan få det endnu bedre.