Stærke følelser og impulser: Få roen tilbage med kædeanalysen (Genudgivelse fra 'Indsigt med Cleoh', sept. 2020)

Hvorfor gik du ikke bare - En podcast af Cleoh Dharma Søndergaard

Kategorier:

Dette er en genudgivelse fra 'Indsigt med Cleoh' - optaget i 2020. I dagens afsnit kan du blive klogere på de stærke følelser og impulser der kan opstå, specielt i en kærlighedsrelation. Du vil blive klogere på at skelne mellem de sekundære fortolkninger og stærke, sekundære følelser - så du bliver bedre til at tøjle uhensigtsmæssige impulser. Hvis du på den anden side er offer for psykisk vold, eller måske ikke helt kan sætte fingeren på, om der er noget galt, vil jeg også anbefale dig at lytte med. Jeg fortæller om gaslighting og psykisk vold og sætter spot på grænsesætning. Grunden til at psykisk vold af mange ofre ofte beskrives som værre end fysisk vold er, at man mister sin egen dømmekraft. Man er ofte selv i tvivl, om der er noget galt, eller om det 'bare er mig'. Med tiden nedbryder det ens selvværd, så man har sværere ved at mærke sig selv og sige fra eller anerkende sig selv. Det værste, der kan ske hos offeret er, at personens virkelighedsopfattelse forskydes og apati, eller ligegyldighed, tager over. Man har næsten ikke krafter eller drive nok til at forlade forholdet til sidst. Dagens øvelser: - Kædeanalyse - Følelsesregulering og impulskontrol - Selvværdstræning P.S. Husk meget gerne at skrive en anmeldelse med et par ord til podcasten - så bliver jeg vældig glad! KH CleohLæs mere om psykolog Cleoh Søndergaard og hendes kurser, blog og podcasts her: www.innervention.dk