I en danskers blodspor 6:7 - Ondskabens øjne

Helle Maj og Jørn Stjerneklar gør, med hjælp fra psykologen Tine Wøbbe, regnskab over den mentale pris de har betalt for at beskæftige sig med stjernepsykopaten Peter Frederiksen igennem en årrække. En historie som også spejler vores alle sammens fascination af det ekstreme. Men modsat os andre kan Jørn og Helle ikke bare trykke på afbryderen, når de har fået nok - slet ikke hvis man har en frygt for at Peter Frederiksen endnu ikke har begået sin sidste forbrydelse. Tilrettelæggelse: Helle Maj og Jørn Stjerneklar. Producer og redaktør: Torben Brandt.

Om Podcasten

I juni 2015 møder fotografen Jørn Stjerneklar og journalisten Helle Maj en dansk mand, Peter Frederiksen, i Sydafrika. Tre år senere får han to gange livstid for et væld af forbrydelser som f.eks. voldtægt af en mindreårig og et drab. Tilbage står en lang række ufortalte historier om hvordan Jørn og Helle og alle de andre der har været i berøring med manden igennem tiden har oplevet følelsen af at miste grebet om virkeligheden i mødet med Peter Frederiksen. En fortælling om forvirring, uro, angst - en angst så stor, at man frygter at miste sig selv, for ikke at sige…miste livet. Tilrettelæggelse: Jørn Stjerneklar og Helle Maj. Produceret af: Torben Brandt. Kontakt [email protected]