Martin Thorborg: Solgt for 800 millioner

Martin Buch Thorborg er en af Danmarks første internet-pionerer, og i denne episode af Visionærerne fortæller han hele sin vilde iværksætter-historie. Fra at gå med aviser og opdrætte akvariefisk til at opbygge internetplatformen Jubii, sælge den for tæt på en milliard kroner og miste næsten alle pengene igen. Men tabet af de mange penge førte til nye idéer og virksomheder, der igen gjorde Martin til mangemillionær. Du kan høre om den manglende anerkendelse fra faderen og møde Martins folkeskolelærer, Dorrit, der blev hans redning, og som allerede dengang var sikker på, at Martin nok skulle blive til noget særligt. Og så er der selvfølgelig også historien om opfinderen af CD-afspilleren, der pludselig stod i Martins hjem, da han kun var ti år gammel, og tilbød ham job hos Sony, når han blev voksen. Vært: Morten Resen. Medtilrettelægger: Nina Pedersen. Musik: Thomas Banke Brenneche. Produceret for DR af GoLittle Creative.

Om Podcasten

I en helt ny podcast med vært Morten Resen, skal du møde Danmarks største visionærer og lade dig fascinere af hæsblæsende erhvervseventyr, vilde investeringer og et liv i milliardklassen. I "Visionærerne" fortæller blandt andre Johan Bülow, Martin Thorborg, Malene Birger etc. om visioner og millioner, stolthed og fortrydelser og giver lytterne et unikt indblik i, hvad det egentlig kræver at blive en af Danmarks største visionærer. For succes kommer altid med en pris! Lyt med! Produceret for DR af GoLittle Creative.