Ole Henriksen: The American Dream

Ole Henriksen er personificeringen af The American Dream. Han flyttede fra en fattig opvækst i Nibe til USA og skabte et verdensomspændende creme-imperie med de største stjerner på kundelisten. Og i 2011 solgte han sit livsværk for et hemmeligt beløb til modegiganten bag bl.a. Christian Dior og Louis Vuitton. Nu fortæller Ole Henriksen hele sin iværksætterhistorie fra opvæksten i Nibe, hvor han som otteårig tjente sine første penge på cirkus og.. strip (!), til opstarten i USA og det benhårde arbejde med at kontakte journalist efter journalist for at få dem til at skrive om den danske skønhedsekspert og helt frem til de benhårde forhandlinger, der førte til det store exit. Hør bl.a. hvorfor Ole Henriksen ikke vil tale om penge, om det virkelig ER rigtigt, at han har behandlet David Bowie, Madonna og Katy Perry - og om hans altid positive sind er ægte eller blot benhård business. Vært: Morten Resen. Medtilrettelægger: Nina Pedersen. Musik: Thomas Banke Brenneche. Produceret for DR af GoLittle Creative.

Om Podcasten

I en helt ny podcast med vært Morten Resen, skal du møde Danmarks største visionærer og lade dig fascinere af hæsblæsende erhvervseventyr, vilde investeringer og et liv i milliardklassen. I "Visionærerne" fortæller blandt andre Johan Bülow, Martin Thorborg, Malene Birger etc. om visioner og millioner, stolthed og fortrydelser og giver lytterne et unikt indblik i, hvad det egentlig kræver at blive en af Danmarks største visionærer. For succes kommer altid med en pris! Lyt med! Produceret for DR af GoLittle Creative.