2:4 Manden med de mange fjender

H.P. Hanssen kæmper mod tyskerne, som er efter den dansksindede sønderjyde. Vejen til genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark er brolagt med fjender, som forsøger at forstyrre H.P. Hanssens projekt. Journalist Niklas Møller Jørgensen dykker ned i, hvordan H.P. Hanssen kæmper for både sin egen og sønderjydernes frihed. Idé og tilrettelæggelse: Niklas Møller Jørgensen. Medvirkende: Hans Schulz Hansen, historiker, Pernille Juhl, forfatter, og Linda Lassen, forfatter. Lyddesign, klip og mix: Mikkel Reschat Holm. Redaktør: Anne Skjerning. Programansvarlig: Jens Conrad. (Sendt første gang 7. juli).

Om Podcasten

Da en journalist flytter til Sønderjylland for at arbejde på DR's redaktion i Aabenraa, så støder han på kilder, som bliver ved med at nævne det samme navn - H.P. Hanssen. Et navn som tilflytteren aldrig har hørt om, og i starten er han også ret lige glad med H.P. Hanssen. Men alting ændrer sig, da journalisten falder over en bog, som kalder H.P. Hanssen for en "demokratisk frontfigur", som kan sammenlignes med Stauning. Et glemt ikons livshistorie oprulles, og det skal vise sig, at H.P. Hanssens hårde arbejde med at genforene Sønderjylland med Danmark langt fra falder i god jord hos alle.