Kvinderne Skal Tilbage i Køkkenet? | Ild i Hjertet #047

Ild i Hjertet - En podcast af Krisztina Maria og Thomas Finn - Onsdage

Kategorier:

Denne uges - og sæsonens første - 'Ild i Hjertet' podcast handler om alt det vi ikke mener. Men som andre hører vi siger, når vi taler om diverse emner - men især relateret til kvinder og mænd, femininitet og maskulinitet. Henover hele sommeren er adskillige både nye og gamle korte uddrag og klips blevet bombarderet med kommentarer, hvoraf mange bunder i misforståelser, skæve opfattelser, vrangforestillinger og måske en skæv kulturel undervisning og programmering af temaer relateret til mænd og kvinder. På den positive side, så virker det imidlertid til, at mange uoverensstemmelser netop bunder i, at kun de færreste tager sig tid til, at at grave lidt dybere og forstå hvad vi egentligt mener udover de 40-60 sekunders soundbites og teasere. Og jo. Man kan selvfølgelig også være lodret uenig. Både i vores udlægninger og tanker - samt hvad der leder til et skønt, frugtbart, harmonisk, lidenskabeligt, stærkt og kærligt forhold. Vi forbeholder os retten til både at tænke, tale og dele vores inderste tanker, selvom vi naturligvis ved nogle af disse måtte stå i skarp kontrast til den verserende mediefabrikerede "rigtige mening". For vi synes ikke, at det ser ud som om den leder til det resultat - for flest - som vi selv ønsker os. Så vi rider videre ind i mørket, og går ned i flammer om nødvendigt. Vi håber du på trods af fraværet af sommer, trods alt har nydt ferienperioden. Rigtig god fornøjelse.