Muskler, Myter & Mentalitet | Ild i Hjertet #087

Ild i Hjertet - En podcast af Krisztina Maria og Thomas Finn - Onsdage

Kategorier:

I denne uges *Ild i Hjertet* podcast har vi besøg af coach og tidligere konkurrenceatlet og bodybuilder Peter Lagermand til en samtale om muskler, træning og sundhed. Peter deler ud af sin erfaring der opbygget gennem mere end 20 år, hvorfor det er vigtigt at begynde tidligt med at opbygge muskelmasse, og hvordan man kan risikere at miste det, hvis man ikke holder det ved lige, og forklarer - selvom det ALDRIG er for sent - hvorfor det kan være svært, at indhente det forsømte senere i livet. Vi dykker også ned i emnet protein: Hvor meget har du egentlig brug for, og hvor mange gange om ugen skal du træne for virkelig at få "Bang for the Buck"? Derudover tager vi fat på behovet for om TRT (testosteron / hormonterapi) for mænd - samt på alle de spørgsmål der ikke må stilles og besvares omkring problematikker med anabolske steroider, der gør vi aldrig når længere end til den løftede pegefinger, der helt øjensynligt ikke virker på unge mænd. Vi taler også om kosttilskud og de fordomme, der stadig ofte følger med styrketræning – såsom idéen om, at folk med muskler er "dumme", eller at kvinder bliver store og maskuline, hvis de løfter vægte. Det er en fuldt pakket episode med både masser af inspiration, viden og spørgsmål. Lyt med og bliv klogere på, hvordan du kan blive stærk - både fysisk og mentalt!