Information Viden

Hvornår gør kræftscreeninger mere skade end gavn?

af Information Viden | Udgivet 7/2/2019

Hvis en 80-årig kvinde opdager en stor knude i sit bryst, er det standardprocedure, at hun bliver henvist til en mammografiundersøgelse. Hvis lægen konstaterer, at det er en kræftknude, vil han typisk også undersøge det andet bryst. Her viser der sig måske også at være spæde forstadier til kræft. Det er formentlig aldrig noget, den ældre kvinde når at blive syg af eller måske overhovedet opdager. Men så er trolden ude af æsken, som Niels Kroman, der er professor i brystkræftkirurgi og cheflæge i Kræftens Bekæmpelse, udtrykker det. Og hvis den 80-årige kvinde var hans patient, ville han være nødt til at operere begge hendes bryster, selv om det er et behandlingsforløb, han på grund af sin kliniske erfaring, aldrig synes skulle være startet. Jo mere sundhedsvæsenet gennemundersøger os borgere, jo større er sandsynligheden for, at de finder et eller andet. Det kan redde liv og spare os for ubehagelige behandlingsforløb – men også føre til sygeliggørelse, overdiagnosticering og flere udgifter i et i forvejen trængt sundhedssystem.Fjerde afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ handler om screeninger i sundhedsvæsenet. Både de undersøgelser, gravide tilbydes af deres fostre, og de tre nationale screeningprogrammer, Danmark i dag har for livmoderhals-, tarm- og brystkræft. Niels Kroman fortæller screeningprogrammernes historie, om deres formål og potentiale. Men også om de mange etiske dilemmaer, der ligger i at vurdere, om screeningerne gør gavn eller skade. Du kan tilmelde dig Videnskabsnyhedsbrevet fra Information eller finde flere podcasts på information.dk.

Om Podcasten

I Informations podcastserie om etiske dilemmaer i videnskab går eksperter og forskere i dybden med problemstillinger inden for forskning og videnskab.