Og vinderen af Montanas Litteraturpris 2024 er…
Informations Forsamlingshus - En podcast af Dagbladet Information

Denne udgave af Informations Forsamlingshus står helt særligt i litteraturens tegn, fra da vi forleden inviterede til litterær minifestival og kårede vinderen af Montanas Litteraturpris 2024. I den anledning havde vi inviteret de nominerede forfattere ind i forsamlingshuset, hvor de læste op af deres værker og i dialog med avisens kritikere fik diskuteret alt fra velfærd, sorg, omsorg og tilhørsforhold og udkantsdanmark. De fem nominerede til Montanas Litteraturpris 2024 var: Emma Holten: ’Underskud’ Christel Wiinblad: ’Deep Purple’ Thomas Boberg: ’Insula’ Liv Duvå: ’Ned fra himlen’ Maja Lee Langvad: ’Tolk’ Montanas Litteraturpris bliver til i samarbejde med Montana, der donerer en præmie på 100.000 kr. til vinderen.