Bankkunder og bankskifte med Catrine Normann fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
I denne episode besøger jeg Konkurrence- og forbrugerstyrelsen for at få en snak om forbrugere og bankforretninger. Vi skifter generelt ikke så tit bank – nogen skifter kun, når deres bank fusionerer eller skifter navn.Min vært er Behavioral Insights Advisor Catrine Normann. Hun har en PHD hvor hun forskede i moral - eller mangel på moral - i beslutningstagning. For eksempel tyder noget på, at langt de fleste af os, syntes det er i orden at snyde lidt.Konkurrencen på bankmarkedetKonkurrence- og forbrugerstyrelsen har i august måned udgivet en rapport om konkurrencen på bankmarkedet (find link til analysen nedenfor). Her skriver de blandt andet, at konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder kan styrkes. Det oversætter Finansdanmark, der er finanssektorens organisation, til Konkurrencen trives i den danske banksektor.- Det der er lidt pudsigt, er at det typisk er de samme, der skifter bank, fortæller Catrine Normann. Så selvom ca 5 % skifter bank i løbet af et år, er der ca 60 %, der aldrig skifter bank. Ca en tredjedel af danskerne over 60 har samme bank som deres forældre. Men hvorfor er der ikke flere, der skifter bank?Mange finder bankydelser og bankskifte komplekst, og har svært ved at overskue et skifte. Faktisk skal der en ekstern påvirkning til for langt de fleste. Det kan være et par, der vil sammenlægge sin økonomi, eller er ved at købe et hus, og her er det naturligt at overveje alternativer. På samme måde har vi også en tendens til at lade abonnementer løbe, indtil noget udefra tvinger os til at overveje om vi vil fortsætte. Det kan være i forbindelse med skift af bank og kreditkort - med mindre man lader den nye bank trække alle betalingerne over.Kunder kender ikke omkostningerneKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen har også undersøgt kunders kendskab til omkostningerne i deres bank.- Det er svært at danne sig et overblik over hvad det koster, at være kunde i en bank, fortæller Catrine Normann.Samtidig opfatter mange omkostningsprocenterne, som små fordi det tit hedder en procentsats. Satsen 1,75 % vil af mange opfattes som lavere end for eksempel 1.000 kr - selvom de 1,75 % måske svarer til de 1.000 kr. Men procentsatserne virker som ankerpunkter - og her virker det tit lavt. Rettelse til det vi taler omDet er ikke 70 pct. af abonnementerne der ikke bliver genoprettet, men man er 70 pct mere tilbøjelig til at opsige sit abonnement, når betalingen bortfalder. Over en periode på 1000 dage er det kun 14 pct af abonnementerne, der overlever , hvis ens kort er udløbet i perioden, men det er 32 pct af abonnementerne der overlever i gruppen, hvor der ikke forekommer afvisninger fx ved kortudløb.Nyttige links:Catrine Normann anbefaler to podcasts:Choiceology - podcast om adfærdsøkonomi: https://wKontakt Investering på hjernen: 🧠📈📉🎙️🎧Web: https://averagejoe.dkMail: [email protected]ølg os:Blog: https://averagejoe.dk/bedre-investeringsblog/ Facebook: https://www.facebook.com/averagejoedk/Linkedin: https://dk.linkedin.com/company/average-joe-dkInstagram: https://www.instagram.com/averagejoedk/Twitter: https://twitter.com/JensBalleDu kan købe bogen Når hulemænd investerer her: https://averagejoe.dk/vare/naar-hulemaend-investerer/Tak fordi du lyttede med! 🙏Jens