EP. 23 - Sådan får du bedre IT-sikkerhed bare ved at snakke med dine kollegaer
IT-sikkerhed med CyberPilot - En podcast af CyberPilot
Mange organisationer har et hav af retningslinjer - ikke kun ift. til IT-sikkerhed, men i alle mulige sammenhænge. Vi går ud fra, at alle medarbejdere følger retningslinjerne, og at problemer og udfordringer dermed er løst.
Men er de nu også det?
I episode 11 "Hvordan påvirker sikkerhedstiltag dine medarbejdere" fortalte Mads Schaarup Andersen fra Alexandra Instituttet om, hvordan for mange IT-sikkerhedstiltag resulterer i, at medarbejdere ender med at omgå tiltagene, og organisationen får dårligere IT-sikkerhed.
Derfor dykker Rasmus og Fredrik i denne episode ned i, hvordan du kan undersøge jeres retningslinjer i praksis i din organisation bare ved at snakke med dine kollegaer.
Hvornår har du sidst talt med en kollega?
Hvordan kan samtaler med kollegaer gøre dig klogere på jeres retningslinjer?
Hvordan samtaler med kollegaer kan skabe stærkere IT-sikkerhed?
Hvad skal du gøre med retningslinjer, der ikke bliver overholdt eller ikke virker som planlagt?
Det er blot nogle af de spørgsmål, de kommer ind på i denne episode af IT-sikkerhed med CyberPilot.