Fra kaos til iværksætteri med Nick Trier
IVN.dk - En podcast af Iværksætter Talks
Kategorier:
Mit navn er Nick Trier, jeg er 33 år og var én af de 12 medvirkende til TV2’s, Korpset sæson 3, under navnet aspirant nr. 05. Min medvirkende i programmet har bragt stor opmærksomhed på min person, da jeg foruden min fysiske kunnen, er relatérbar men også har en vigtig livshistorie. I en alder af 14 år er jeg danmarksmester 7 gange i vandski, men i den periode blev jeg seksuelt krænket af en mand jeg stolede på, hvilket resulterede i et årti med hårde stoffer, hvor jeg landede på sygehuset med overdosis to gange. Jeg mistede min familie, venner, arbejde, ALT. Idag er jeg 100% clean og tilbage i elitesporten og har haft min egen tømrervirksomhed de sidste 7 år. Jeg er ude med mit foredrag "Positivt Kaos", som jeg mener alle unge, forældre, folkeskoler og gymnasieelever bør lytte til, for at få indsigt i bagsiden af medaljen. Hvad konsekvensen kan være af en livsstil præget af stoffer og dårlig omgangskreds samt hvordan dette kan vendes. Jeg har allerede holdt mit foredrag for et par folkeskoler og gymnasier med stor succes. Jeg oplevede en kæmpe opmærksomhed hos de unge mennesker under og efter mine foredrag. Der kom flere efterfølgende og delte deres dybeste hemmeligheder med vold, rusmidler, incest og det der var værre. De åbner sig op, fordi jeg skabte et trygt rum. Min livshistorie kommer til at hjælpe rigtig mange mennesker og jeg glæder mig som et lille barn til at min ildsjæl rammer alle på min vej.