About Vintage – Åbenhed kan skabe et hav af muligheder
Iværksætterhistorier - En podcast af Iværksætterhistorier
About Vintage - Åbenhed kan skabe et hav af muligheder
← Forrige afsnit
Næste afsnit →
Thomas Gyvelgaard Andersen ville gerne købe et dyrt ur, for hvert specielt øjeblik i sit liv. Det havde han ikke råd til. Så på en strand i Mexico startede idéen om About Vintage med hans co-founder Sebastian Skov Regeser og en spand fyldt med Coronas. Hør Thomas fortælle om verdens største influencer indenfor urbranchen, som tilfældigvis boede i Slagelse. Hør ligeledes, om hvordan Thomas og Sebastians nysgerrighed og gåpåmod førte til deltagelse på amerikansk national tv, snak med Helena Christensen og møde med Pilou Asbæk.
Episoden er sponsoreret af Copenhagen Venture Exchange
Starten på About Vintage
En generel interesse for design og ure førte til et køb af et vintage "pepsi" Rolex ur til 27.000 kr. Thomas kort blev afvist første gang. Derefter anden gang. Han blev derfor nødt til at ringe til banken, for at få købet til at gå igennem. Sebastian får også købt et dyrt ur på cirka samme tidspunkt. Deres ure symboliserede nemlig at de var færdige med universitetet. Et specielt øjeblik i deres liv. Da de så sad på en strand i Mexico sammen nogle måneder senere, så var de allerede i gang med at fantasere deres næste ur køb. Hvilket specielt øjeblik skulle det symbolisere og hvilket ur skulle det være. Der var bare et lille problem. De havde ikke råd.
"Vi har sku da ikke råd til det. Vi har ikke råd til det næste rigtige ur, som vi sagde, "Without breaking the bank". Det var ligesom der det kom til os: Hvad er alternativet?" - Thomas Gyvelgaard Andersen
Dermed startede idéen til alternativet til uret i bankboksen. Deres kærester grinede af dem, men de kunne ikke få tanken ud af hovedet. De fik derfor bygget deres hjemmeside op, og gennem en mellemmand fik de lavet en 300 styks limited edition ur serie og så var About Vintage i gang.
Dansk influencer med 1,3 millioner følgere
Thomas og Sebastian ville bruge de sociale medier til, at øge deres kendskabsgrad. De ville derfor finde den største Instagram konto indenfor ure. Den hed "Daily Watch" og havde 1,3 millioner følgere (i dag 2,4 millioner). Thomas var optimist og var klar til at flyve verden rundt for at finde ejeren af kontoen. Dette var dog ikke nødvendigt, for det viste sig at ejeren, Alex, er en 21-årig dansk mand fra Slagelse. De fik opsat et møde og han ville gerne støtte et nyt dansk ur mærke. Med den støtte, så blev den første kollektion udsolgt på 3-4 uger. De stod dog hurtigt med et tomt varelager. De besluttede sig derfor for, at de fremover ville producere deres egne ure. På den måde ville de være sikre på at kvaliteten var høj hver gang og at de kunne følge med efterspørgslen.
Jagten på de rigtige leverandører
De købte begge en billet til Hong Kong og besøgte et hav af forskellige fabri...