Biites - "To damer og en hjemmeside"

Iværksætterhistorier - En podcast af Iværksætterhistorier

Kategorier:

"Hvad er det jeg investerer i? Er det to damer og en hjemmeside?". Dette er en af de mange fordomme, som Helle Jabiri Falck og Nina Nørgaard Jacobsen har mødt på sin vej. Det har altså ikke altid været nemt at være to kvinder i en branche, som er domineret af mænd. De to iværksættere har dog ikke ladet dette slå dem ud og de har langsomt forbedret deres gratis branded streamingplatform, som er klar til at indtage endnu flere globale markedet. På samme tid har de en masse spændende samarbejdsaftaler i støbeskeen. Dette er deres iværksætterhistorie. Hør mere i vores podcast.Produceret af Podtribe media.Hvis du vil støtte vores lille medie, så kan du gøre det her på Patreon.Episoden er bragt i samarbejde med internationaliseringsprogrammet Canute En branche fyldt med fordommeBiites blev stiftet i 2017 af Nina Nørgaard Jacobsen, men kom for alvor i luften i 2018. Det har taget noget tid at finde den rette forretningsmodel, men det hjalp på det, da Helle Jabiri Falck kom bragende ind af døren som kommerciel direktør. Biites havde dengang et logo og ikke meget mere. Biites ville hjælpe virksomheder med at få noget mere traction og få deres content ud til flere. Det er helt gratis og der er ingen reklamer på hjemmesiden. Det har været svært i starten som to kvindelige founders indenfor tech at blive taget seriøst. Det skyldes dog i den grad ikke deres erfaring eller evner. Nina kommer med produktionserfaring og har i sit tidligere arbejde manglet en kanal til deres indhold udover YouTube. Helle havde arbejdet med brands, som gerne ville producere indhold, men de manglede også et sted at få udgivet deres indhold. De manglede begge en platform og det blev senere til Biites.De første tog et leap of faithFor at komme i gang med Biites platformen, så bookede de et eksternt bureau og fik en skarp projektleder ind. De tog til en masse kundemøder, men det var svært at få kunderne til at tage et leap of faith. Det blev dog klart at kunderne manglede en platform med brand safety, kvalitet og garantier, som de ikke kunne finde på de almene platforme. Med de unique selling points, så begyndte de at lukke nogle aftaler. Igen i deres søgen efter investeringer mødte de fordomme grundet deres køn. En kommentar, som de stadig husker tydeligt er: “Hvad er det jeg investerer i? 2 damer og en hjemmeside?". De har også været i en meget mærkværdig situation med 4 Japanske investorer, som næsten ikke kunne engelsk. De tog noter i halvanden time og de hørte aldrig fra dem igen. De fandt dog efter noget tid de rette business angels, som troede på dem og deres koncept.Vi har født en baby sammen 28 gangeI deres tid med Biites har de to founders måtte ændre strategi mange gange. Helle fortæller, at det har været som en lille fødsel hver gang:“Den her virksomhed er som en baby vi fik sammen, som er blevet født 28 gange og hver gang tænker man at nu er den der!” - Helle, Co-founder Biites.De har specielt skulle være omstillingsparate grundet Corona, som ramte lige da der var begyndt at komme traction. Det hæmmede deres salg voldsomt, men det hjalp at de meget tidligt tænkte globalt. Både i forhold til brugere, men også investering. Nu er de godt på vej fra start-up til scale-up. De skal have en større organisation, har godt gang i væksten og ved at lande nogle gode partnerskaber. Deres mål er at være den førende globale platforme for branded storytelling.Alt det, og meget mere, taler vært Mette Bloch og founderne af Biites om i dette afsnit af Iværksætterhistorier.  See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.