Champagnekassen – Succes uden en krone anvendt på markedsføring

Iværksætterhistorier - En podcast af Iværksætterhistorier

Kategorier:

Dinna Iben Arbo er founder og CEO i Champagnekassen. Hun har sammen med sin mand skabt en abonnementsløsning, hvor de sender champagne ud til medlemmer på månedlig basis. I dette afsnit af Iværksætterhistorier fortæller Dinna om hvordan hun blev iværksætter ved et tilfælde og om hvordan hun har skabt en virksomhed, der har succes uden at anvende så meget som en krone på markedsføring. Hun fortæller også om hvordan de måtte google sig frem til hvordan man fik et CVR nummer og hvordan man forholder sig til at have en virksomhed hvor man ikke kan tage flere abonnenter ind.  Dette er Dinnas iværksætterhistorie. Hør mere i vores podcast. Produceret af Podtribe media.Episoden er bragt sammen med vores kunde Nemlig.comHvis du vil støtte vores lille medie, så kan du gøre det her på Patreon.Iværksætter ved et tilfældeFor Dinna og manden Michael er spontanitet og handlekraft udpræget. Champagnekassen blev stiftet ved lidt af et tilfælde. Dinna og Michael var på en rejse til Frankrig, hvor de besøgte store champagnehuse og små champagnebønder. Med sig hjem fra denne rejse havde de champagne i hele bagagerummet, som de delte med venner og familie. De modtog positiv feedback hvilket gav parret lyst til at prøve det af som en virksomhed. En tirsdag aften kiggede ægteparret på hinanden og besluttede sig for at oprette et CVR nummer. Da hverken Dinna eller Michael har en iværksætter baggrund måtte de en tur på google for at finde ud af hvordan man greb en sådan oprettelse an. Det lykkedes, og Michael startede bilen og kørte til Frankrig, hvor han fyldte bagagerummet med champagne endnu engang. Han ringede til bankrådgiveren på vejen og meddelte at de hævede opsparingen, der ellers var afsat til ny vaskemaskine og tørretumbler. Under hans rejse oprettede Dinna en Facebookside og begyndte at poste om hans tur rundt mellem små champagnebønder. Hurtigt opstod der en interesse baseret på organisk reach på de sociale medier og 3 timer efter at Michael var landet i Danmark var han booket til første champagnesmagning nogensinde.Champagnesmagning tubberware styleChampagnesmagninger i private hjem blev startskuddet til forretningen. Senere skabte de selve konceptet omkring abonnementsløsningen med en champagnekasse. De havde håbet på 50 medlemmer på den første måned, men salget gik over forventning og de fik 126 medlemmer. Michael kørte ud og afleverede en stor del af kasserne personligt. Det gav positiv goodwill at han kom med kassen og præsenterede indholdet og virksomheden. Kundeintimiteten og nærheden har gjort at de har mange medlemmer der har været med fra start. Deres DNA er at man ikke blot køber en vare, men en oplevelse. Med i den oplevelse er kundeintimiteten.  De har desuden skabt en vidensbank – her deler de ud af deres store viden om alt fra hvordan skal man åbne en flaske korrekt, de rette temperaturer og andre tips og tricks. De mener at viden gør champagne til alle mands eje og det er en del af deres strategi. Ramt af succes med 0 kr. i marketingChampagnekassen blev startet som en hobby og en passion, som blev til en virksomhed. De startede i 2017 og herefter er det gået stærkt. I 2018 gik Michael fuld tid og i marts 2020 – samme måned som Danmark lukkede ned med corona, fulgte Dinna med og sagde sit job op.”Det var ikke en særlig planlagt beslutning. Vi var på en ferie i februar og så er vi jo spontane. Vi vælter en væg en tirsdag aften og skaffer et CVR nummer meget spontant. Så det var på den her ferie hvor Michael sagde; hvorfor siger du ikke bare dit job op og så prøver vi det her. Så det var ikke noget vi havde gået og kalkuleret med eller lagt budgetter for hvordan vi gør. Det var en ligeså spontan beslutning som alt det andet vi har gjort. Så det var en mavepuster og jeg startede med at tænke at det er det dummeste jeg har gjort i hele mit liv nu hvor alt lukker ned og hvor risikoen og så kæmpe stor ved det her.”  Champagnekassen var en fin forretning i marts 2020, men da Danmark lukkede ned grundet corona ændrede forbrugerens købsadfærd sig. Corona nedlukningen gjorde at forretningen eksploderede, da forbrugeren ikke længere kunne komme ud i byen, men ønskede at bringe hverdagsluksus hjem.  Dinna og Michael havde anvendt 0 kroner i markedsføring indtil marts 2020. I marts begyndte de at lave AdWords og dermed nåede de ud til flere, da det ikke kun var betinget af organisk eksponering. De vækstede helt vanvittigt fra den ene dag til den anden og måtte ansætte medarbejdere og flytte lager hjemmefra egen bolig og ud til et rigtigt lager. Efter 9 måneder måtte de igen flytte til et endnu større lager.Nej til flere abonnenterParrets plan har aldrig været at bygge en stor forretning, så de har sat et max på at de højest vil have 2.100 abonnenter. Dette har de gjort af respekt for champagnebønderne og konceptet. Nogle af bønderne køber de et helt årsværk fra – altså alt hvad de producerer på et år og disse ville de blive tvunget til at udelukke hvis kvantiteterne blev højere. De har i dag 2.100 medlemmer, så nye medlemmer kan først komme ind når nogle andre melder sig ud. På trods af at Champagnekassen har besluttet ikke at have flere abonnenter står udviklingen dog langt fra stille i virksomheden. Næste skridt for Champagnekassen er ”Champagnekassen Business”. Konceptet er udviklet for at få champagne ud i virksomheder. Derudover skal Champagnekassen videre til version 2.0 og de har derfor omdannet virksomheden fra iværksætter virksomhed til et A/S. Dertil har de fået en professionel bestyrelse – eller som Dinna udtrykker det ”en voksen man kan ringe til” når der er behov for erfaringer at trække på eller profiler der kan give sparring.  Alt dette og meget mere taler vært Mark Anthony og gæst Dinna Iben Arbo om i dette afsnit af Iværksætterhistorier.  See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.