Dixa – Techcrunch Disrupt og 1 milliard på 3 år

Iværksætterhistorier - En podcast af Iværksætterhistorier

Kategorier:













Dixa - Techcrunch Disrupt og 1 milliard på 3 år















































Mads Fosselius fortæller for første gang sin iværksætterhistorie. Mads fortæller om sine tidligste iværksætter erindringer helt op til at være co-founder og CEO for milliard virksomheden Dixa. Hør bl.a. Mads fortælle om at blive inspireret af sin fars iværksætteri, at blive ung IT chef, sin første virksomhed samt salget af denne og til sidst om hele rejsen med Dixa fra idégenerering i Kongens Have til store serie A og B runder samt mange doblinger af omsætningen.

Denne episode er produceret af Podtribe media.
Episodens annoncør er Fonden For Entreprenørskab. Er du studerende og sidder du med en god idé? Så søg et Mikrolegat her.

Inspireret af sin far
Mads Fosselius iværksætter gen blev allerede aktiveret, da han var 12-13 år. Hans far havde en edb og kontormaskine virksomhed da han var knægt. Mads besøgte ham ofte i hans virksomhed i Hillerød efter skole og det fortsatte, da han startede på handelsgymnasiet i Hillerød. Efter handelsgymnasiet flyttede Mads til København med hans kæreste og fik job i en call center virksomhed der levede af at håndtere outsourcet kundeservice for de store teleselskaber samt for dot-com og tech virksomheder såsom Dell og Aartiderne.com. Mads fik hurtigt smag for tech og IT, da det var noget super kompleks kundeservice teknologi, som skulle bruges til at håndtere kundeservice og samtaler for alle disse brands. I 2002 blev han IT chef i en alder af blot 23 år.
Fra IT chef til iværksætter
Hurtigt begyndte trangen til at bygge noget selv at melde sig og Mads startede sin første virksomhed i 2004, da han var 24 år. De byggede og solgte, ikke helt tilfældigt, kommunikations- og kundeservice systemer. Mads havde headhuntet de mest talentfulde fra sin sin afdeling og havde dermed fjernet det meste af IT afdelingen 'over night'. Mads glemmer aldrig bestyrelsesformandens ord til ham, da han fløj hjem fra Stockholm, for at tale med ham:

“Det var godt nok den snedigste og mest irriterende måde at starte en virksomhed på, som jeg nogensinde har oplevet… men jeg er glad for at I trods alt tilbyder os en kontrakt, om at fortsat at varetage IT her i butikken”  - Bestyrelsesformanden til Mads

Han var ikke glad, men endte med at støtte virksomheden, som hed 3Pas, og de havde dem som kunde i 2 år, hvilket var en fantastisk måde finansiere Mads' første startup.
Salget af 3pas til Cirque
Selskabet hed som sagt 3pas, da de var 3 gutter, som havde startet det. Mads og hans co-founder havde over 5 år fået bygget en fornuftig virksomhed. De var 15 medarbejdere og havde en pæn tocifret million omsætning, da de i 2009 solgte til det dansk-franske cloud teleselskab Cirque. Det var ikke nogen nem beslutning og Mads' co-founder sagde:

“Det er den værste idé, som jeg nogensinde har hørt og du er en idiot, hvis du sælger nu"  - Mads' co-founder om salget af 3Pas

Mads fortæller, at han kørte hjem til ham en aften og snakkede tingene igennem. Co-founderen var kommet senere til en Mads og så et stort potentiale for virksomheden,