DrugStars – Brug Danmark som din MVP
Iværksætterhistorier - En podcast af Iværksætterhistorier
DrugStars - Brug Danmark som din MVP
Claus Møldrup kom som barn hjem til et værelse uden en seng. Hans forældre havde solgt den. I deres hjem var alt til salg og hans forældre er indbegrebet af kræmmere og det ser Claus kun som en god ting. Hans første salgssucces var en legetøjsbil, som han solgte på et kræmmermarked med stor profit. Senere var det guldure, som han købte hjem fra USA og solgte for 5-6 gange prisen i Danmark. Der gik dog lidt tid inden Claus startede DrugStars. Han ville nemlig være Danmarks yngste professor. Han blev den 2. yngste og i sin forskning på universitetet udviklede han et projekt, som desværre blev bremset af en forsinket patent ansøgning. Efter nogle år i en stor amerikansk virksomhed, så fik Claus, gennem sin hobby som eliteløber, idéen til DrugStars, som han stiftede med 5 andre. Hør hele historien her.
Denne episode er produceret af Podtribe media i samarbejde med Canute og deres partnere Danske Bank og Deloitte.
Hvis du vil støtte vores lille medie, så kan du gøre det her på Patreon.
Solgt seng og god profit på guldure
Claus Møldrup er født ind i en sand kræmmerfamilie. Han kom en dag hjem fra skole og til sin store overraskelse havde hans forældre solgt hans seng. I deres hjem var alt til salg, hvis prisen var den rette. På kræmmermarkedet oplevede han sin første salgssucces, da han købte en lille legetøjsbil til 12-13 kroner og senere solgte den for 900 kroner. Senere i livet købte han også billigt og solgte dyrt. Han begyndte at købe guldure fra USA, som han kunne sælge i Danmark til 5-6 gange prisen. Hans mål var dog ikke at blive Danmarks bedste kræmmer eller at starte for sig selv. Det var tværtimod at blive Danmarks yngste professor. Et mål hans næsten opnåede, men han måtte "nøjes" med at blive den 2. yngste.
Under uddannelsen holdte Claus sig dog ikke fra at tænke kreativt og løsningsorienteret. Problemet var blot, at som forsker på universitetet, så gik 100% af ejerandelene af start-up projekter ikke til idémanden. De blev delt i 3 dele mellem universitetet, forskeren og forskergruppen. Så da Claus havde fundet en måde at måle på, om patienterne havde taget deres medicin, så skulle projektet godkendes af universitetet. Dette tog så lang tid, at en amerikansk virksomhed fik patentet lige for næsen af Claus.
Forlod sit velbetalte job og 'fik lov' til at satse
Claus blev ansat i en direktørstilling hos en stor amerikansk pharma virksomhed. Lønnen var god og gav sikkerhed til Claus' store familie. Han blev dog ved med at søge efter løsninger på patienternes manglende medicinindtag. Det var under Claus' genoptræning til at blive eliteløber igen, at han opdagede hvor vigtig motivation var bl.a. via apps, hvor man kunne donere til organisationer ved at løbe længere distancer. Claus var ikke en 20-årig i iværksætter, som kunne starte i en kælder og leve af ingenting. Han havde forpligtelser og en stor familie at forsørge. Han besluttede sig derfor, i samråd med sin kone, for at forsøge i 8 måneder og vende tilbage til sit gamle job, hvis virksomheden ikke blev en succes. Claus fik fat i en gammel kollega og sammen med 4 andre co-founders stiftede de Drugstars. Tanken var helt fra start at virksomheden skulle have et globalt fokus og at Danmark var en MVP for virksomhedens fremtidige markeder...