Fairhomes - Boligsalg med ét klik

Iværksætterhistorier - En podcast af Iværksætterhistorier

Kategorier:

Junaid Ahmad forlod sit gyldne bur og det velbetalte konsulentjob for at blive iværksætter. Hans første virksomhed var Brickshare og nu er han og partneren, Kamran S. Ahmed, i gang med deres næste projekt, nemlig Fairhomes. Her kan man sælge sin bolig online med det samme og Fairhomes står så for at sælge boligen videre. Junaid fortæller også ærligt om omkostningerne ved at være iværksætter. Om at jagte investeringer, samtidig med at man skal vise track record. Og hvordan konservative brancher og forstokkede mennesker forsøger at smide en kæp i hjulet.Det her er hans iværksætterhistorie. Hør mere i vores podcast.Artiklen er skrevet af Niklas Vinther JakobsenProduceret af Podtribe media.Annoncør på afsnittet er Deloitte.Hvis du vil støtte vores lille medie, så kan du gøre det her på Patreon.Forlod sit gyldne burJunaid har altid vidst, at han skulle være iværksætter. Som barn af driftige gæstearbejdere, fik han entreprenørskab ind med modermælken. Efter uddannelse endte han dog som velbetalt konsulent i Danske Bank og årene gik. En sejr i arrangementet Startup Weekend genstartede ambitionerne om at have fod under eget bord og Junaid sagde op. Om den beslutning fortæller han:”Min kone er revisor. Hun kiggede på mig, rystede meget opgivende på hovedet og så gik hun. Hun talte ikke til mig resten af dagen og aftenen. Dagen efter kom hun hen til mig og sagde 'Jeg har regnet på det, og det kan godt lade sig gøre.' Hun lavede et komplet budget og om X måneder er der ikke flere penge. 'Du har bare, at få det til at virke inden da' sluttede hun.” - Junaid Ahmad, Medstifter af FairhomesDet blev begyndelsen på Brickshare, nu The Many, som tilbyder crowdsourcet investering i ejendomme. Vil du høre mere og crowdsourcet ejendomsinvestering, kan du gøre det her.Fairhomes er født med et ønske om at gøre en forskelJunaid og Kamran ville efter nogle år videre til et nyt projekt. Idéen om at kunne sælge sin bolig med det samme kom fra USA, hvor en lignende virksomhed netop er blevet børsnoteret. Kort fortalt køber Fairhomes din bolig til en pris beregnet med machine learning og markedets tendenser, og som sælger slipper man for fremvisninger, usikkerhed og lange liggetider. Fairhomes flipper så boligenog sælger den videre gennem en mægler til en lidt højere pris. Næste produkt i pipelinen er, at man kan lease sin bolig. Løbende optjener man så større og større ejerskab og kan købe boligen fri med et realkreditlån, eller man kan realisere sin investering og flytte. Det som Junaid mener kendetegner både Brickshare og Fairhomes, er et stærkt ønske om at arbejde mod ulighed på boligmarkedet. Junaid fortæller også om at rejse penge midt under Covid-19, inerti i startups, racisme og at have hånden på kogepladen.Alt det, og meget mere, taler vært Mette Bloch og gæst Junaid Ahmad om i dette afsnit af Iværksætterhistorier.See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.