Holdsport – Afviste 4,5 millioner fra løverne

Iværksætterhistorier - En podcast af Iværksætterhistorier

Kategorier:














Holdsport - Afviste 4,5 millioner fra løverne



























FÅ 25 % RABAT MED KODEN: IVHPODCAST















Holdsport deltog i sæson 3 af løvens hule, hvor en stor del af Danmark, så Frank Bjergø og sine 2 partnere - Rasmus og Jørgen - sige nej til en investering på 4,5 millioner med begrundelsen, at det kunne de få bedre andre steder.

Det var en besynderlig afslutning på en fantastisk pitch. Derfor besluttede jeg (Uffe Aalborg Nielsen) at tage en snak med Frank om, hvad der siden er sket efter programmet blev optaget, og hvad han tænkte om det hele. Det blev til et interview, hvor det hurtigt viste sig, at Holdsport er kommet langt siden optagelserne og nu igen kigger efter investorer.
Holdsport hjælper klubber med de administrative processer
Holdsport er en hjemmeside og applikation, der løser de trælse processer, som trænere, spillere, holdledere og kamppåsættere oplever, når de udfører deres arbejde i en sportsklub. Med Holdsport kan spillere bl.a. melde til og fra træning, koordinere, hvem der kører – klubben kan samtidig styre kontingentbetaling og nemt komme i kontakt med holdet. Systemet er smart, fordi det løser en masse problemstillinger, og samtidig er det nemt at bruge.
Frank fik ideen efter et afbud
Hvis man ser på Franks LinkedIn profil, kan man se, at han har arbejdet på holdsport i 17 år. Det er lang tid for et tech start-up som Holdsport. Derfor spurgte jeg Frank, hvordan holdsport startede, og hvordan det så ud i starten.

"Det var rigtig irriterende, når vi var 5 og endnu mere irriterende, når vi var 15. Så en dag, hvor jeg sad der hjemme og kedede mig lidt, så kodede jeg en hjemmeside, hvor man kunne skrive, om man kom eller ej". Husker Frank

Frank var ligesom så mange andre fodboldspillere og trænere irriteret over aldrig at vide, hvor mange, der kom til træning. Samtidig havde han undervist i basal kodning. Han købte derfor domænet Holdsport.dk for 50 kr., og så sad han ellers og kodede Holdsport i sin fritid. I starten var det en hjemmeside med den ene feature, at man kunne melde til og fra til træning.
Læs her hvordan du kan få en god ide
En afvisning fra DBU satte det hele i gang
Holdsport voksede stille og roligt uden, at Frank markedsførte det eller gjorde yderligere for at få flere brugere. Da Holdsport i 2011 havde 40.000 brugere var Frank taget ind på DBU's hovedkontor for at fortælle om Holdsport. Håbet var, at DBU ville være med i projektet, men i stedet forsøgte de at kopiere Holdsport.

"De insinuerede kraftigt, at de ville lave noget der lignede. Så blev jeg jo heldigvis sur, og fik i protest sagt mit job op. Hvilket jo er det bedste, der er sket overhovedet" Fortæller Frank.

Co-founder løftede Holdsport til nye højder