M1 – Mads Peter Veiby fortæller sin iværksætterhistorie
Iværksætterhistorier - En podcast af Iværksætterhistorier
M1 - Mads Peter Veiby fortæller sin iværksætterhistorie
Serieiværksætteren Mads Peter Veiby har oplevet mange ting i sin iværksætterrejse. Han har blandt andet været med til at starte mobilselskabet M1, online casinoet Spilnu.dk, Parkeringsservicen PARKPARK & spilportalen CEGO. M1 solgte han med sine medstiftere for hele 170 millioner kroner - noget som ikke imponerede hans mor synderligt. Hør mere om det i afsnittet og hør også om Mads' fuckfinger til janteloven med hans dyre biler og fly. At føle sig misforstået som branche og at tage rundt i Aalborg omegn, for at købe en kiosk for 400.000 i en hurtig dagshandel, for at omgå Danske Spil og deres restriktioner.
Denne episode er produceret af Podtribe media.
Episodens annoncør er Labfresh - Verdens smarteste bomuld er dansk. Få 10% rabat med Iværksætterhistorier.
Da Mads Peter Veiby blev Iværksætter
Vi skal tilbage til før årtusindskiftet, 1998 for at være helt præcis, hvor en ung Mads Peter Veiby arbejdede for Unibank på strandvejen i Hellerup. Mads' gode ven Thomas Havemann, som på da værende tidspunkt var prof. golfspiller, boede også i København. De to havde begge et ønske om at blive selvstændige, så de begyndte sammen at brainstorme, for finde den rette idé. Selvtilliden fejlede intet, så branchen spillede ikke en stor rolle. De to unge mænd var nemlig så sikre på deres egne evner, at de nok skulle blive en succes - ligegyldigt hvad de besluttede sig for. Da Thomas via en golf kontakt får nys om et amerikansk lotto koncept, hvor pengene tjenes på reklamer, så er det ikke svært at få Mads overbevist og de går i gang.
"Alt det her nye internet var kommet til landet, så vi tænkte at vi ved præcis lige så lidt som alle andre." - Mads Peter Veiby
De fandt efter utallige opkald et firma til at lave deres hjemmeside og i efteråret 1999 gik de i luften. De kom med deres egne sparepenge og dem var der ikke mange af, så Mads måtte stille sin Ducati motorcykel som aktiv. En motorcykel han havde "vundet" i et væddemål med sig selv. Han havde nemlig købt den efter han havde færdiggjort og bestået alle HD eksamener, sideløbende med at være bankelev.
Lotto24 og deres mange bump på vejen
Virksomheden hed Lotto24 og de havde bestemt ikke en nem start på tilværelsen. Udvikleren af deres hjemmeside havde lavet den udenom virksomheden og serveren havde han sat hos en kammerat, som han derefter var blevet uvenner med. Udvikleren blev derfor nægtet adgang til serveren, så Mads og Thomas måtte tage sagen i egen hånd. De besøgte indehaveren af serveren på Hillerød sygehus, hvor han lå med et brækket ben. Han forstod situationen og udleverede koden til at få fat i serveren. Hjemmesiden kom op og køre og Mads sagde sit job op og gik fuldtid. Det gik fantastisk indtil it-boblen i marts 2000 bristede. Dermed blev deres annoncesalg mange gange sværere fra den ene dag til den anden og pengene sivede stille ud af virksomheden. Mads hoppede derfor i banken og tog sig et lån, betalte nogle gamle regninger og så ændrede de strategi. Mads skulle sælge direkte og ringede til wannasave.com,