MapsPeople – Ambitioner om at blive markedsleder
Iværksætterhistorier - En podcast af Iværksætterhistorier
MapsPeople - Ambitioner om at blive markedsleder
Michael Gram er CEO og medejer af virksomheden MapsPeople. Det lå ikke i kortene, at Michael skulle være iværksætter. Han er barn af 70'erne og havde ingen ambitioner om at blive iværksætter. Han fik dog hurtigt smag for det, da han sammen med tilbuddet om en direktørstilling fik 2% i ejerandel. Hans andel er siden vokset, selskabet har haft forskellige navne og fokus er skiftet fra det trykte medie til det digitale. I dag er MapsPeople Google partner, de vækster flot og ambitionen er at blive markedsleder indenfor 'Indoor mapping'. Hør hele Michaels iværksætterhistorier, som bl.a. indeholder dengang han sagde nej til at investere i en software, som senere blev til Google Maps.
Denne episode er produceret af Podtribe media.
Hvis du vil støtte vores lille medie, så kan du gøre det her på Patreon.
Unik mulighed banede vejen for Michael
Michael Gram havde aldrig drømt om at blive iværksætter. Han voksede op i 70'erne og iværksætteri var bestemt ikke 'in' dengang. Alligevel havde han mulighed for at blive 3. generations ejer af familiens virksomhed, men dette tiltalte slet ikke Michael. Han startede som lønmodtager og kravlede stille op af karrierestigen, samtidig med at han fandt sin passion for navigation. Michael var dygtig til sit arbejde og blev tilbudt en direktørstilling. Dette tilbud ændrede Michaels syn på iværksætteri. Han fik nemlig oveni tilbuddet mulighed for at købe 2% af virksomheden og mærke at have hånden på kogepladen. Michael fik over tiden flere ejerandele, bl.a. da en af investorerne solgte deres andel for blot 1 krone. Til sidst var Michael også med til at købe de sidste investorer ud.
Omstillingsparathed har været nøglen til succes
MapsPeople opererer i en branche, som over de seneste årtier har ændret sig drastisk. Navigation gik fra fysiske kort til udprintede rutevejledninger på krak og senere til GPS løsninger direkte på forbrugernes smartphones. Omstillingsparathed har derfor været den største faktor i deres succes og grunden til at de vækster som de gør. Under Michaels rejse har han været med til både at nedlægge afdelinger, men også at afsøge forskellige nye muligheder. De nye afsøgte muligheder har ikke altid ført til succes, men deres samarbejde med Google har været uvurderligt i denne sammenhæng. Størstedelen af deres indkomst er kommet af, at være Googles forlængede arm i Norden. Denne indkomst har gjort at MapsPeople langt hen af vejen har finansieret deres nye tiltag. De forsøgte sig bl.a. med en løsning til ejendomsbranchen samt en 'Store Locater'. Ingen af de to koncepter blev en succes og Michael mener, at det var forarbejdet der haltede. Undervejs i Michaels rejse med MapsPeople fik de også en noget unik investeringsmulighed, som du kan se mere om i teaseren nedenfor.
https://ivaerksaetterhistorier.dk/wp-content/uploads/2020/07/MapsPeople-Made-by-Headliner.mp4
En udførlig forretningsplan blev vendepunktet
3. gang blev lykkens gang for Michael og MapsPeople. De forsøgte sig med et nyt koncept, men denne gang lavede de en gennemarbejdet forretningsplan og markedsundersøgelse. Konceptet var 'indoor mapping'. Denne niche blev det nye fokuspunkt for virksomheden....