Nicki Friis - en ærlig historie om exits
Iværksætterhistorier - En podcast af Iværksætterhistorier
Nicki Friis er medstifter af virksomhederne Ideanote og Patentrenewal. Han har været iværksætter siden han var 13 år gammel, hvor han var promoter for diskoteksfester. I gymnasiet arbejde han med grafisk design i timerne og derefter fulgte en tur til Indien. Nicki Friis var også med til at grundlægge foreningen Iværksætter Ungdom. Efter to exits har han fokus på at hjælpe andre iværksættere som investor og rådgiver. Konsulentopgaver og foredrag bliver der også tid til. Det her er hans iværksætterhistorie. Hør mere i vores podcast.Artiklen er skrevet af Niklas Vinther JakobsenProduceret af Podtribe media.Hvis du vil støtte vores lille medie, så kan du gøre det her på Patreon.Nicki Friis springer ud i eventyret Nicki Friis begyndte sin tilværelse som iværksætter allerede som 13 årig. Her begyndte han som promoter for lokale fester og diskoteker og det var han god til. I gymnasiet fortsatte han som promoter, og lektionerne blev brugt på at udarbejde grafisk materiale til festerne. Efter et semester i USA, tog Nicki Friis podcast med sig hjem og begyndte at udgive Iværksætterpodcast. Det førte til, at han mødte Jesper Juel Jensen, der fik ham med i Ideanote.Efter et par år i Ideanote, skulle Nicki Friis og Jesper Juel Jensen prøve noget andet. Under en brainstorm kommer de til at tale om, hvordan man kan begrænse udledningen af metangas fra kvæghold. Den ide bliver ikke til noget, men til gengæld kommer de på noget andet.”I den proces hvor vi prøvede at løse udfordringen med koprutter, stødte vi på problemet med patenter. Der er mange problemer med patenter, men sådan som vi så det dengang var, at det er sidsygt svært for opfindere at beskytte de opfindelser de kommer på, uden at skulle have rigtig mange penge op af lommen. Vi synes det er rigtig, rigtig dyrt og rigtig besværligt, især fordi at det er enormt komplekst. Man bruger rigtig mange penge på at betale andre mennesker for hjælp”. - Nicki FriisFremtiden byder på mere iværksætteriUdfordringen med patenter bliver til 42patents, i dag Patentrenewal. Patentrenewal hjælper med at vedligeholde patenter, og Nicki Friis var COO og CMO fra 2017-2019. I dag er han stadig medejer af virksomheden, men i dag bruger Nicki Friis sin tid som konsulent, rådgiver og investor. Porteføljen er for nuværende på 9 startups og som bare 27 årig, er det ikke til at sige, hvor langt Nicki Friis vil drive det.Alt det, og meget mere, taler vært Mette Bloch og gæst Nicki Friis om i dette afsnit af Iværksætterhistorier. See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.