Planteslagterne - Fra røde bøffer til stifter af et plantebaseret brand
Iværksætterhistorier - En podcast af Iværksætterhistorier
Emil Andersen er medstifter af Planteslagterne, men der gik nogle år inden han kastede sig ud i iværksætteri. Emil endte efter gymnasiet hos Mærsk, hvor han var i 11 år i 6 forskellige stillinger. Han oplevede i slutningen af tiden hos Mærsk at være i Singapore, hvor iværksætteriet blomstrede og i en start-up afdeling tilbage i Danmark. Det gav ham nok blod på tanden til at sige op og blive iværksætter. Han brainstormede længe og bestemte sig for, at han ville gøre noget ved danskernes spisevaner. Det ville medstifterne Henrik og Emil også og sammen stiftede de planteslagterne, som er gået fra plantebaseret slagteri til catering og nu ud i detailhandlen. Planteslagterne har store ambitioner. De er på vej ud på det globale marked og om 10 år vil de være det førende clean label plantebaseret brand i Europa. Dette er hans iværksætterhistorie. Hør mere i vores podcast. Produceret af Podtribe media.Episodens annoncør er Propagator.Hvis du vil støtte vores lille medie, så kan du gøre det her på Patreon.Sagde op før han havde idéenEmil Andersen er vokset op i et trygt og familiært hjem, hvor man ønskede at arbejde mindre, så man havde mere tid med familien. Det går ikke altid hånd i hånd med iværksætterlivet, men det var heller ikke den vej Emil først gik. Han ønskede ikke at læse videre efter gymnasiet og det blev derfor til et sabbatår før han søgte mod arbejdsmarkedet, hvor han blev shipping trainee hos Mærsk. Der endte med at han blev hos der store koncern i 11 år i 6 forskellige stillinger. Som en del af hans tid hos Mærsk, så flyttede han i 2015 til Singapore. Her passede stilen bedre til Emil. Der var mere fokus på iværksætteri og FinTech. Samtidig flød arbejdsliv og fritid mere sammen og det nød han. Efter 10 år hos Mærsk, så begyndte Emil at tage til iværksætter meetups og begyndte at tænke mere i de selvstændige baner. Emil kom hjem fra Singapore og først fik han lov til at være med i et iværksætterprojekt med Mærsk, hvor der var kort tanke til handling samtidig med at han arbejdede i fritiden på en masse små ideer. Mærsk lukkede dog hurtigt projektet ned og det førte til at Emil sagde op og købte en plads i et kontorfællesskab. Han var blevet så bidt af iværksætteri, at han ikke kunne leve uden. I kontorfællesskabet kunne han brainstorme, indtil den rette idé kom.Idéen til Planteslagterne og mødet med HenrikEmil blev ved med at vende tilbage til idéen om at lave noget der satte et positivt aftryk. Han havde altid troet, at han levede meget bæredygtigt, men begyndte dog at se nogle tegn på, at han sagtens kunne gøre mere. Han besluttede sig derfor for at spise mere plantebaseret. Der udkom i disse tider også flere undersøgelser, som viste at hele 50-60% af danskerne ønskede at spise mindre kød, men kun ganske få lykkedes med det. Dette ville Emil hjælpe dem med. Han var begyndt at se at der var kommet en del veganske alternativer til kød i Danmark. Han synes det var nogle okay alternativer, men de manglede noget. Noget uden for mange e-numre, noget økologisk osv.Emil arbejdede videre med idéen, som han delte med Henrik over en kaffe. Henrik var agent for udenlandske fødevareproducenter, som gerne ville ind i Danmark. Hans fokus var på at deres produkter skulle være uden for mange tilsætningsstoffer, økologisk og gerne plantebaseret, så han var den perfekte at tale med for Emil.En blev til to og to blev til treHenrik elskede ideen og de gik sammen i gang. Deres første test i køkkenet gik dog ikke for godt. De hørte om en anden Emil, som havde stor erfaring med det veganske køkken og de inviterede ham til at lave en test middag, som blev en stor succes. Det var 9. August 2018 og samme aften havde de fundet navnet, Planteslagterne, lavet rollefordeling og så gik de tre co-founders eller i gang. Planen var ikke at lave detail produkter, men de ville have en fysisk “slagter”, hvor de kunne inspirere og uddanne forbrugerne. Det fandt de dog hurtigt ud af, at det ikke kunne hænge sammen økonomisk. Den næste idé var at sælge deres koncept ind som en slags catering. Penge var der ikke mange af, så de søgte et TV2 Zulu legat, hvor de fik 100.000. De fandt sideløbende et catering køkken, hvor de kunne producere billigt i firmaets lukketider. De endte alligevel på supermarkedet hylder, da Henrik havde taget nogle vareprøver med til et møde med Irma. Pludselig havde han solgt 3 produkter og nu havde de 3 måneder til at blive klar.Store ambitionerListen med gøremål var lang og første punkt var mangel på penge. De havde ikke tid til at finde en investor, så i stedet ledte de efter en samarbejdspartner. Det førte til at de fandt kødproducenter, som de kunne producere hos. Derefter har de stille og roligt vækstet og det har givet dem store ambitioner. De er på vej ud på det globale marked og om 10 år vil de være det førende clean label plantebaseret brand i Europa.Vært Mette Bloch og gæst, Emil Andersen, udfolder hele historien om Planteslagterne i dette afsnit af Iværksætterhistorier. See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.