RaskRask – Masserede sig til 1,5 millioner kroner

Iværksætterhistorier - En podcast af Iværksætterhistorier

Kategorier:













RaskRask - Masserede sig til 1,5 millioner kroner





























































De kom, de masserede og de sejrede. RaskRask med Albert Kirk Iversen ved roret indtog Løvens Hule og blødgjorte Christian Arnsted og Jan Lehrmann nok, til at hente en investering på 1,5 millioner kroner for 20 procent. Den tidligere professionelle pokerspiller fortæller om sin rejse, som indeholder mange spændende fortællinger. Hør blandt andet Albert fortælle om livet som professionel pokerspiller, om at forvandle en praktikant fra jobcentret til en partner og oplevelsen i 'Løvens Hule'.

Denne episode er annonceret af Ageras - Få 3 gratis tilbud på en revisor eller advokat og Statum - Find din næste ansatte eller dit næste job.
RaskRask opstod på 'Startup weekend'
Albert Iversen tog med en øm fod til eventet 'Startup weekend'. Her bliver man sat sammen med en gruppe aspirerende iværksættere og skal udvikle på flere forskellige idéer. Albert kom til at arbejde med sin egen idé, som udsprang fra, hvor besværligt det havde været, at få behandling til hans fod. Idéen var en markedsplads, hvor behandlere og klienter kunne mødes.
Albert og hans gruppe, på i alt 10, vandt konkurrencen og 3 måneders gratis kontorplads og tilknyttede mentore. 
De 10 blev efter konkurrencen hurtigt til 6, derefter til 4 og til sidst stod Albert tilbage med en enkelt co-founder. De arbejdede sammen på idéen et år, inden hun også forlod projektet, da livet som iværksætter var for usikkert. 
Fysioterapeuter i flyverskjul
RaskRask er en to-sidet markedsplads, hvor behandlere, som på det tidlige stadie var fysioterapeuter, mødes med klienter. Fysioterapeuterne skulle vise sig, at være svære at få med på idéen, om at blive en del af RaskRask. De etablerede fysioterapeuter var ikke interesserede, så derfor kontaktede Albert og hans daværende partner 50 arbejdsløse fysioterapeuter og af disse, valgte 5 af dem at tilslutte sig projektet. 
Markedspladsen blev oprettet, men med mange problemer og en hastighed, som den utålmodige besøgende ikke ville kunne vente på. 
De første 3-4 bookinger trillede dog alligevel ind de første par måneder. Hver eneste booking var en kæmpe sejr og deres feedback var glimrende. 
Bedre system og stille vækst 
De næste par måneder gik med, at RaskRask blev opdateret på det juridiske område, fik opdateret sit bookingsystem og sin forretningsplan. Disse forbedringer førte til starten på en lille vækstkurve.
De opdagede en tendens ved deres bookinger. Efterspørgslen på massager var tårnhøj, men det var ikke populært hos de behandlere, som RaskRask havde dengang. I jagten på, at imødekomme efterspørgslen hos klienter, så valgte RaskRask derfor at søge efter fysioterapeut studerende, men interessen var meget lav. 
Den lave interesse førte til en stor ændring hos RaskRask. De valgte at udskifte deres fysioterapeuter med massører, hvor interessen fra behandlerne var helt anderledes høj.