Slipgate Ironworks - Fra konkurs til salg på trecifret millionbeløb
Iværksætterhistorier - En podcast af Iværksætterhistorier
Frederik Schreiber stiftede virksomheden Interceptor Entertainment i 2010, mens han stadig var under uddannelse. Det var Frederiks anden virksomhed, da han under sid tid på handelsskolen havde en mindre mode virksomhed. Frederiks historie med Slipgate Ironworks, som virksomheden skiftede navn til, er uden tvivl den vildeste comeback historie vi har haft på iværksætterhistorier. Frederik fortæller om historien som startede med en 3D illustration på et fan forum og 40 frivillige. Senere endte det også med et retsopgør, flop og succes. Den største nedtur kom da virksomheden gik konkurs og Frederik på 30 måtte bo i sin mors kælder med en milliongæld og en datter på 4 år. Men Frederik rejste sig. Han lærte af sine fejl og ændrede sin forretningsmodel. De startede op igen 2 mand voksede til 5, så 8 og så lige pludselig ramte han en guldåre og solgte 4 projekter ovre i USA. De forøgede teamet med 100 mand og det endte ud i et salg af virksomhed på et 3-cifret millionbeløb. Dette er hans iværksætterhistorie. Hør mere i vores podcast. Produceret af Podtribe media.Episodens annoncør er Propagator.Hvis du vil støtte vores lille medie, så kan du gøre det her på Patreon.Vandt priser med modevirksomhed på handelsskolenFrederik Schreiber står bag Slipgate Ironworks, som han stiftede i 2010. Virksomheden hed dengang Interceptor Entertainment. Frederik lærte tidligt at klare sig selv, da familien flyttede meget rundt. Han opdagede også at skolesystemet ikke interesserede ham synderligt. Uegnet til gymnasiet var beskeden, men da han fyldte 18 besluttede han sig alligevel for at prøve og det blev til 3 års HHX med gode karakterer. Her oplevede Frederik at have innovation som fag. Her kunne man starte sit eget med et lille tilskud fra Nordea. Han startede sammen med en studiekammerat virksomheden Muwo, som lavede tilbehør og de vandt det regionale mesterskab i iværksætteri og blev 2'er til DM. Frederik mærkede sideløbende på sine fritidsjobs tydeligt, at han ikke kunne fungere med et 8-16 job og at iværksætteri var lige ham. Han læste videre på Teko ved siden af at have MuWo og de begyndte at få flere produkter, men virksomheden begyndte at give mindre mening. Det var ikke noget de brændte for, så de lukkede virksomheden.En 3D illustration startede det heleDet var i slutningen af hans bachelor at Frederik stiftede Slipgato Ironworks (dengang Interceptor Entertainment). Det udsprang af hans egen passion for spil. Han troede egentligt aldrig det ville være muligt, men i 2010 besluttede han sig for at forsøge at modernisere et gammel spil. Han skabte et billede af hvordan spillet kunne se ud i dag på et par nætter og lukkede computeren, for at gå i seng. Om morgenen væltede det ind med nyhedsartikler, e-mails og beskeder, for folk troede at et nyt spil var på vej. Han måtte forklare sig ud af det, men rettighedsholderne gav ham lov til at lave den nye version i en ikke kommerciel version. Han ville altså ikke kunne tjene penge på det, men det var heller ikke Frederiks mål med det, så han takkede ja. Frederik spurgte i et fan forum om hvem der ellers ville være med og han modtog hurtigt 300-400 ansøgninger. Han valgte 40 ud og de arbejdede på projektet et halvt år, inden Frederik tog til USA for at præsentere prototypen. Virksomheden bag det originale spil havde arbejdet 14 år på at lave deres egen modernisering og det var det mest ventede spil på dette tidspunkt. Frederik viste deres prototype og den så meget professionel ud. Virksomheden fortalte dog Frederik, at han ikke måtte udgive sit spil før at de selv udgav deres version. Frederik og resten af det frivillige team måtte vente og der var ingen garantier. Producentens egen 2'er udkom og det blev et kæmpe flop, som gjorde at Frederik samtidig fik mundkurv på omkring deres version. Frederik valgte derfor at aflyse projektet, og fortælle de mange fans og de frivillige at deres version ikke bliver til noget.Reddet af en rig fanFrederiks historie stoppede ikke her, for en fan fra USA med en velpolstret pengepung rakte ud til ham og ville hjælpe. "Kan vi lave remake af et andet spil? Kan du få rettigheder, så vil jeg gerne investere." Han investerede et større beløb og det nyeste remake stod de klar til at udgive i 2013 og det blev heldigvis en kæmpe succes. De tjente ikke de store penge, men skabte sig selv et navn i branchen. Lige pludselig fik de en besked fra en udvikler bag det første remake, som de måtte skrotte efter deres egen 2'er floppede. Han ville gerne give dem rettighederne til at lave deres remake. Frederiks advokater sagde god for dokumenterne og de fandt en investor. Det var Mike Nielsen fra Coolshop og de fandt yderligere et par investorer til at hoppe med på vognen. De fik kontor og de fik flere af deres medarbejdere til Danmark og nu kunne de lave et rigtigt spilstudie. De havde brugt mange penge og et halvt år tid, men så blev de sagsøgt. De valgte at slås for det og tage retssagen. Retsdatoen var sat til et års tid uden i fremtiden, så de måtte sætte det hele på pause. Efter omkring et år blev de enige om et “settlement”. De gik hvert til sit og betalte hver sine retsomkostninger og de kunne så fokusere på et spil, som de havde udviklet mens de ventede på resultatet af retssagen. Konkurs, milliongæld og hjem til MorDet udkom i 2016, men det blev desværre et flop. De havde nogle midler tilbage til næste projekt, som de så udgav et år senere. Selvom det klarede sig ok, så måtte de erklære virksomheden for konkurs. Frederik stod derfor tilbage med en stor milliongæld. Han flyttede ned i sin mors kælder som 30-årig med en datter på 4 og solgte alt hvad han kunne. Efter et par måneder, så begyndte Frederik at kigge på sine fejltagelserne. Han ville ikke synke længere ned i det hul, som han var havnet i. Han ville op igen.3 måneder senere startede han igen Slipgate Ironworks, dog juridisk set i sin stedfars navn. Frederik fik hurtigt et projekt fra sin gamle virksomhed i hænderne og han fik en programmør fra den tidligere virksomhed med på holdet. Der kom hurtigt flere projekter ind, da de allerede var kendte i spilbranchen. Fra 2017-18 voksede de til 5 ansatte og året efter blev de 8. Indtil nu havde de lavet projekter for andre, men Frederik ville gerne tilbage til at lave sit eget igen.Genopstået og kæmpe succes med millionsalgFrederik tog til USA og pitchede 4 forskellige ideer til spil. Alle 4 projekter blev finansieret indenfor et år og lige pludselig stod Frederik og skulle forøge hans team med 100 mand. Der kom flere projekter til og de opkøbte en anden virksomhed, inden at de selv til sidst blev opkøbt for et trecifret millionbeløb. Næsten hele teamet fra starten kom tilbage igen. Det var dem, som gjorde at Frederik kunne rejse sig igen. Alle de frivillige ildsjæle, som var klar til at hjælpe tilbage i 2010. Frederik er stadig CEO i selskabet. Hans største læring har været at gå konkurs og han håber nu, at hans historie kan inspirere andre. De har ingen økonomiske begrænsninger nu og de får nogle vilde muligheder, selvom de ikke længere ejer virksomheden selv.Vært Mette Bloch og gæst, Frederik Schreiber, udfolder hele historien om Slipgate Ironworks i dette afsnit af Iværksætterhistorier. See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.