Peptalk til nye eventyr

Henrik har fundet sin gamle 22 WMR ud fra våbenskabet. Der har den stået i 12 år og den er aldrig rigtig blevet brugt. Det skal den nu, for der skal prøves nye ting. Han er også gået en smule kold på jagten og derfor har David og Henrik også en snak om netop det - at føle det hele er prøvet og dalende interesse for at komme ud på jagt. Derfor skal der findes på nye ting som kan bringe liv i jagtglæden igen.

Om Podcasten

Jagtradio er Danmarks største podcast om jagt. Værterne Henrik Povlsen (DR P3 & P4), David Carsten Pedersen (Vaabenfabrikken & Always Hunting) og Mark Stokholm (DR1 & Aftenshowet) tager dig med ud i jagtens fascinerende univers med højt humør, videbegærlighed, grej og grønt tøj. Jagtradio er en ærlig podcast om jagt hvor du både kommer helt tæt på, møder spændende gæster og selvfølgelig er med på jagt i utrolig godt selskab.