BARNESKELETTET - Eske Willerslev i USA

Jeg har set verden styrte i grus - En podcast af Caritas Danmark - Mandage

Kategorier:

Gruset knaser under pickup-truckens brede dæk, da Eske Willerslev svinger ind på indkørslen til den store ranch. Han parkerer, træder ud af bilen og misser med øjnene i den klare sol. Foran ham tårner et enormt bjælkehus op, og i baggrunden kan han skimte Rocky Mountains.Her midt i Montanas vidtstrakte prærie står han på tærsklen til et eventyr, som kan revolutionere forståelsen af Amerikas første mennesker. Ved hoveddøren bliver han mødt af familien Anzick, der tilbyder ham en kop kaffe. Men Eske Willerslev har kun én ting for øje: i husets kælder, gemt i et pengeskab, venter et 12.600 år gammelt barneskelet, hvis DNA gemmer på potentiel banebrydende viden – viden, som ingen før nu har haft adgang til.Hør DNA-forsker og eventyrer Eske Willerslev fortælle om, hvordan et barneskelet og mysteriet om USA's første mennesker fører ham på en farefuld rejse til USA's afsides indianerstammer i hans mission om at forstå, hvordan folkeslag gennem tiden har bevæget sig. For én ting står klart for Eske Willerslev: Mennesket har altid bevæget sig rundt i verden - af nød, af naturkatastrofer og af nysgerrighed. Og i DNA-forskerens optik kommer det os selv til stor gavn, når vi tager imod fremmede med åben arme - også set fra et rent videnskabeligt synspunkt. "Jeg har set verden styrte i grus" er en original podcast fra Caritas Danmark støttet af Danida. Podcasten er produceret af podcastbureauet hearHEAR. Arbejdsgruppen består af Jacob Nue Sønderstrup, Nya Guldberg og Peter Christian Rude fra Caritas Danmark samt Anette Lilleøre og Anders Guldberg fra hearHEAR.https://www.jegharsetverdenstyrteigrus.dk/