Frederikke
Frederikkes far drak til tider rigtig meget og i det meste af hendes liv bandede hun over det og hadede ham for det. Men da han døde gik hun med et fra at ønske ham langt væk til et inderligt ønske om at få ham tilbage. Samtidig blev hun i tvivl om, om hun kunne tillade sig at sørge over tabet af ham og om andre ville kigge skævt til hende, når hun gjorde det.