Svineriet på Tuse Næs

I dagens episode skal vi til området Tuse Næs i Holbæk Kommune. Området er nemlig omfattet af et lokaldrama, som illustrerer mange af de dynamikker, som gør sig gældende i landbrugslandet Danmark. Det industrielle svinelandbrug som fylder så meget af vores land med sine fodermarker og dyrefabrikker, har nemlig trængt et lokalt, beskyttet naturområde, ved navn Udby Vig, op i en krog. Fodermarkerne går vitterligt helt op til grænserne af det lille naturområde og udgør en eksistentiel trussel mod den vigtige og diverse natur. Heldigvis har en gruppe engagerede borgere med success taget kampen op imod den lokale svinebaron. En af dem er økologisk jordbruger og landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace Helene Meden Hansen, der udover at være et usædvanligt vidende og engageret menneske tilmed er vokset op på Tuse Næs - og så er hun også en drøngod fortæller.Optagelserne er lavet i forbindelse med en tur på NOAHs naturskole - du kan tilmelde dig denne sæsons ture, ganske gratis, ved at følge linket her: https://noah.dk/naturskolenLæs mere om landsforeningen mod Svinefabrikker her: https://landmodsvin.dk/Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

Om Podcasten

Velkommen til Jord i hovedet - en podcastkanal om miljøretfærdighed, systemforandring og græsrodsarbejde. Her kan du møde NOAHs aktivister som er værter for interviews og introduktion til temaer vi synes du også skal høre om. Det kan også være optagelser fra gamle dage, sange og anden lyd som fortjener at blive delt. Klik på RSS feedet nedenunder og lyt til Jord i hovedet, der hvor du normalt lytter til podcasts, og del meget gerne hvis du kunne lide hvad du har hørt! Kærlig bølger fra NOAH's nye lydgruppe, NOAH Lydhør.