Jul med Arbejds- og ansættelsesret
JuraLyt - En podcast af JuraLyt
Kategorier:
Så er 10. episode af ”Arbejds- og ansættelsesret med Videbæk og Reimer” i luften og der bliver stor-julet i studiet med juleskum, chokolade julemænd, chips, cola zero og MUS-samtale.Samarbejdet evalueres primært af Videbæk og der træffes vigtige beslutninger om podcastens videre skæbne. Også bliver der heldigvis også denne gang tid til lidt arbejds- og ansættelsesret: Højesteret afsagde den 3. december 2024 en vigtig dom om omplacering og handicap og derfor måtte månedens tema nødvendigvis være tilpasningsforpligtelsen i forskelsbehandlingsloven. Men først står den på en anden vigtig Højesteretsdom om ophævelse og 2b-godtgørelse og en faglig voldgiftskendelse om deltid. Årets podcast afsluttes med en serenade til ære for Videbæk og til ære for alle jer, der har lyttet med i 2024.Hvis du også vil lytte med i 2025, så tilmeld dig på www.JuraLyt.dk eller send en mail til [email protected]. Glædelig jul og tak fordi du lytter med.