Sådan omvæltede terroren vores lovgivning

Før den 11. september 2001 bestod den danske antiterrorlovgivning af et såkaldt korpsforbud indført i 1930´ene, der forbød forskellige politiske grupperinger at optræde i uniform. Derudover forholdt loven sig ikke særlig meget til terrorisme. Det blev der lavet om på efter angrebene i New York, og i dag tager den danske antiterrorlovgivning højde for stort set alt, man kan forestille sig med hensyn til terrorisme. Lovgivningen er blevet kritiseret fra mange sider for at være alt for vidtgående. Men er den det? Og hvordan er antiterrorlovgivningen faktisk blevet brugt i praksis – og evt misbrugt? Det ser vi nærmere på i denne særlige udgave af podcasten Juristeriet, hvor vi sammen med tre af Københavns Universitets fremmeste juridiske eksperter sætter den danske antiterrorlovgivning under lup og undersøger, hvor den står her 20 år efter 11. september 2001. Vi taler blandt andet om fremmedkrigere, masseovervågning og hvordan retsstaten bliver presset af vores utallige forsøg på at komme terrorismen til livs. 0:00 Intro 2:01 Masseovervågning – med Hanne Marie Motzfeldt 16:20 Fremmedkrigere – med Jørn Vestergaard 29:50 Terror presser retsstaten – med Jens Elo Rytter 45:02 Outro

Om Podcasten

Jura, er det ikke bare noget med tørre paragraffer og støvede lovbøger? Nej, juraen er en levende disciplin, der dukker op i alle dele af samfundet, lige fra menneskerettigheder og samtykkelovgivning til bæredygtig udvikling og kontrollen med kunstig intelligens. Der er jura i alt. I podcasten Juristeriet ser vi på aktuel juridisk forskning og på juraens rolle i samfundet.