Bidens (Cykel)styrt

Kampagnesporet - En podcast af Berlingske

Amerikansk cykelkultur: Amerikanerne cykler ikke. Sådan lyder en af konklusionerne fra David Trads og Mads Fuglede i dagens episode af Kampagnesporet, hvor første emner er præsidents styrt på cykel. De få der endelig gør, de er oftest pensionister eller helsefreaks - og uanset hvad, der gør de det på ofte med livet som indsats, for kort sagt, så er USA bare ikke et land kendt for at cykle. Og det er altså den kultur - eller mangel derpå - som er udgangspunkt for dette afsnits samtale. Det store søgsmål: Hvorfor bliver han ikke bare sagsøgt på 'normal' vis? Sådan lyder spørgsmålet både fra Kampagnesporets lyttere og den amerikanske befolkning, når det kommer høringerne om 6. januar. For ville det ikke bare være nemmere med et sagsanlæg? Det spørgsmål er der mange gode svar på, og nogle af dem diskuterer David og Mads i takt med, at opgøret om 6. januar ruller videre. I'm Eric Greitens, Navy SEAL!: Vidste du, at den Republikanske politiker og tidligere guvernør Eric Greitens har været Navy SEAL? Hvis ikke, så frygt ej, han skal nok minde dig om det inden for de første få linjer du hører med ham! Det er blandt andet noget han har gjort i en ny, mildest talt kontroversiel video som har skabt stor debat i USA. Her jager den tidligere elitesoldat falske Republikanere, såkaldte RINO's, som et led i hans kamp om det republikanske primærvalg i Missouri. Selvom han fører på meningsmålingerne, så har han dog ikke, hvad han virkelig ønsker: Donald Trumps velsignelse. Hvorfor den mangler, det har David og Mads svaret på i slutningen af udsendelsen.   Episodens titelsang: "The Third Arm" - Antimatter. (Link til Kampagnesporets playliste her: https://open.spotify.com/playlist/0EPk3ESe15OxWdsmKM85Cr?si=3dd4c6589ac84e7e)  See omnystudio.com/listener for privacy information.