Krigen i Ukraine

Kampagnesporet - En podcast af Berlingske

Krigen er kommet til Europa. I den forgange uge krydsede russiske styrker over grænsen til Ukraine og begyndte en decideret invasion af landet, i en chokerende begivenhed der mildest talt kan beskrives som historisk. David Trads og Mads Fuglede tager derfor udgangspunkt i krigen, og leverer et amerikansk perspektiv på den. For krigen har stor betydning for USA såvel som Europa. For Mitt Romneys vedkommende kan situationen tænkes at være et "I told you so" øjeblik, da han i 2012 - til nogen hån, fra blandt andet daværende præsident Obama - udråbte Rusland til at være en større trussel end f.eks Al-Qaeda. Lidt samme fornemmelse sidder den nuværende præsident, Joe Biden, måske også med, da han i dagene op til invasionen advarede om, at den var forestående. Den observation dykker David og Mads ned i og diskuterer, hvordan konflikten i Ukraine kan vise sig at være en gamechanger for en præsident hvis approval-rating ligger på nærmest historiske lave 37%. For med krigen i Ukraine får præsidenten en mulighed for at skinne, der hvor han har været stærkest både som senator og vicepræsident: nemlig som en moralsk og udenrigspolitisk skikkelse, der viser hvorfor USA fører an. Afslutningsvis fortæller David og Mads også om, hvordan krigen i Ukraine bliver diskuteret på den yderste højrefløj - for her går det ikke stille for sig. Tidligere toprådgiver for Donald Trump, Steve Bannon, hævder at Ukraine knap er et land, det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus Paul Gosar får folkemængder til at til at hylde den russiske præsident, og spørger man Trump selv, så var det aldrig sket under hans præsidentembede.See omnystudio.com/listener for privacy information.