Roe v. Wade i fare efter sensationelt læk fra Højesteretten

Kampagnesporet - En podcast af Berlingske

Trumps Midas touch: For få uger siden var J.D Vance tilsyneladende håbløst bagud i kampen om at blive den Republikanske senatskandidat i Ohio. Indtil han fik hjælp fra hvad der for blot år siden havde været en utænkelig person: Donald Trump. Vance har nemlig ikke altid været lige varm i sine udtalelser om USA's 45. præsident - tværtimod. Han har sågar gået så langt som at sammenlige ham med Hitler, men nu har piben altså fået en anden lyd. David Trads og Mads Fuglede ligger således ud med at se nærmere på det nu afgjorte valg i Ohio, og hvordan det er blot et af mange eksempler på Donald Trumps magt. Kampen om abort fortsætter: Med Roe v. Wade i 1973 blev det slået fast, at amerikanske kvinder havde ret til abort. Men debatten om abort er nu for alvor blusset op i USA igen. Det sker efter et sjældent læk fra Højesteretten som peger på, at den selvsamme ret nu måske skal gøres til anliggende individuelt afgjort i staterne, og ikke på føderalt plan. Skulle det blive aktuelt, så står 22 stater klar til at kraftigt nedjustere eller fjerne muligheden for abort. David og Mads tager derfor temperaturen på en debat, der endnu en gang er blevet glohed i det amerikanske, og som kan få afgørende konsekvenser for årets midtvejsvalg. Episodens sange:"You Don't Own Me" - Lesley Gore*"Summerbreeze" - Seals and Crofts Link til Kampagnesporets playliste her: https://open.spotify.com/playlist/0EPk3ESe15OxWdsmKM85Cr?si=2d6b7ec984e14295  See omnystudio.com/listener for privacy information.