Trump, Putin og skurkene vi kender

Kampagnesporet - En podcast af Berlingske

I sidste episode af Kampagnesporet diskuterede David Trads og Mads Fuglede hvordan krisen i Ukraine kunne vise sig at være en livslinje for Joe Biden. Og lige så vel som den kan være til fordel for den nuværende præsident, så kan situationen - og specielt et besynderligt forhold til Putin - nu vise sig at være det modsatte for den forgange præsident, Donald Trump. David og Mads ser i denne episode nærmere på, hvordan Trumps' fascination af Putin, en der nærmest kun er delt af hans fløj i det republikanske parti, kan ende med at placere ham på den forkerte side af historien. Det kan kort sagt blive et afgørende øjeblik for USA's 45. præsident, om han vil tage afstand til Putin eller ej. Noget han med besynderlige kommentarer ind til videre har forsøgt at tale sig udenom. Afslutningsvis diskuterer David og Mads også, hvordan den nuværende situation ser ud for Biden, hvis approval rating stadig stiger forsigtigt. Ved at kalde benzinpriserne for "The Putin price hike" og derved ligge skylden ved en ydre magt, ser det ud til præsidenten langt om længe får den medvind han så desperat har haft behov for. I hvert fald ind til videre. Episodens titelsang: "Whipping Post" - The Allman Brothers Band. (Find Kampagnesporets altid opdaterede playliste på Spotify her: https://open.spotify.com/playlist/0EPk3ESe15OxWdsmKM85Cr?si=7307ad5425ca46dc)See omnystudio.com/listener for privacy information.