Danmarkshistorien i flammer
Kampen om historien - En podcast af DR - Tirsdage
Kategorier:
I dag er det en uge siden, at vi fik den triste nyhed om, at Børsen stod i brand. Det berømte Dragespir, som ifølge legenden skulle værne imod ufred og brand, gik op i flammer. Det samme gjorde store dele af den 400-årige bygning. Det er ikke bare mursten, som er blevet fortæret af ilden, men et stykke konkret danmarkshistorie, der rækker tilbage til en tid med hekseforfølgelser og slaveri over indførelsen af demokrati og fremvæksten af et kapitalistisk samfund. I dagens afsnit skal vi se nærmere på den århundredlange bevægelse fra tiden under Christian IV og frem mod moderniseringen. Hvad er det for en erhvervsmæssig og kulturhistorisk udvikling, som Børsen har stået i centrum for? Og hvilken plads har denne institution i den kollektive erindring? Det er et par af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forsker og lektor på CBS Anders Ravn Sørensen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic.