Familien Höss og 'Paradis' i Auschwitz
Kampen om historien - En podcast af DR - Tirsdage
Kategorier:
"Føreren har givet ordre til den endelige løsning af det jødiske spørgsmål. Vi, SS, er blevet betroet at gennemføre opgaven". Sådan sagde Rudolf Höss, kommandant i Auschwitz, da han i 1946 sad på anklagebænken i Nürnberg og endte med at blive dømt til døden for sit ansvar for udryddelsen af flere end en million jøder. Nu er Höss og hans kone og børn omdrejningspunkt for en ny spillefilm, der ser nærmere på hvordan man kunne bo klos op ad gaskamre, krematorieovne og pigtråd og samtidig mene at have fundet 'Paradis' i dette Helvede på jord. Hvorfor er det relevant at kigge på det trivielle familieliv for at forstå morderen? Hvem var Rudolf Höss i grunden? Og hvordan bearbejder som efterkommer af de ledende nazister den betændte fortid? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med lektor i tyske studier Moritz Schramm og historiker Simon Schultz van Engeland. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 6. februar).